Dødsintervaller på romaskinen 😅

Lyt til din krops signaler!

image

… Og det gælder både hvad angår følelser, psykisk og fysisk smerter. Jeg har nu i små 2 uger døjet med smerter i svanget under min højre fod/hæl. Det har irriteret mig grænseløst og har betydet, at jeg ikke har kunnet løbe. Øv! Men efter lidt for mange gæt og bud på, hvad det kunne være og en del mere ømhed, så bookede jeg en tid hos min ven, Nikolaj der er fysioterapeut hos Corsten Fysioterapi ved Nørreport. Et meget klog valg!

Det viste sig, at jeg faktisk stod skævt på min højre fod, at jeg lagde vægten på ydersiden af foden og ikke på indersiden, og at min achillessene ikke var lige når man kiggede bagfra men buede lidt. Av for den!

Efter en halv time, hvor Nikolaj trykkede og rettede på min fod, hæl og achillessene, så kunne jeg straks mærke og se en tydelig forskel! Så fedt men shit det gjorde ondt! De næste 2-3 dage skal jeg holde lidt igen med løb og bentræning, og så kan jeg ellers godt starte roligt op igen.

Nu tænker du måske, “hvad har du lavet siden du stod skævt?” Jeg vidste det jo egentlig godt – overtræning og gang i alt for meget på en og samme tid.. For ca 2 måneder siden startede jeg med at bokse, begyndte at løbe mere og længere og fik nye løbesko, og så er jeg begyndt at styrketræne tungere.  Så nu ved jeg, at jeg skal skrue lidt ned for alt det jeg gerne vil og have mere fokus, og det vil blive på løb da jeg skal løbe Cph10km, Etape Kbh og Etape Bornholm inden for de næste 2 måneder 😅

Jeg vil derfor til en hver tid anbefale, at du får undersøgt de steder du oplever smerter ved fysisk aktivitet hos en professionel, som virkelig ved, hvad de taler om.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dødsintervaller på romaskinen 😅