Yndlings takeaway i Kbh!

Et hudløst, ærligt foredrag!

Håber i alle sammen nyder jeres weekend? Jeg har haft tid til at reflektere over det foredrag jeg var til i torsdags i Valby Kulturhus. Det var Sofia Saidanas første foredrag om hendes kamp og hele hendes livs historie. Læs mere her.

Jeg har fulgt Sofia i et stykke tid, både på Instagram og Facebook under ‘Sofias kamp fra 120-60 kg’. Sofia er en pige, der altid stråler igennem hendes billeder og videoer, hun er ærlig og lige til, og super inspirerende. Men det skulle vise sig, at hun faktisk rummer noget af en livs historie, trods hendes unge alder.

sofia1

Jeg blev selv meget rørt og i den grad overrasket over, hvor meget den pige har været igennem. Da jeg sad der til foredraget kunne jeg høre flere “åh”, hvilket gav udtryk for, at jeg ikke var den eneste, der blev chokeret. En af de ting jeg bed fast i, var at man ofte ved at kigge Sofias billeder igennem ser en pige, der virker utrolig udadvendt, social, glad og positiv, men som faktisk har en masse indre modstand i hverdagen. Sofia sagde selv, at man ikke skal lade sig narre af de sociale medier. Der gemmer sig en person bag billederne, som blot er et menneske med følelser, som ikke altid lever det perfekte liv og ikke altid er glad. Et meget vigtigt aspekt, hvis du spørger mig!

Ud over at være hudløst ærlig, så er Sofia et virkelig godt eksempel på, at du kan, hvad du vil. Men det kræver hårdt arbejde. Hvis du har modstand i din hverdag og lader dig begrænse af det, så kommer du ingen vegne. Du er nødt til selv at tage skeen i den anden hånd og ville ændre din livsstil – men med opbakning og hjælp fra din omverden. Du er nødt til at sætte dig nogle mål og delmål, og finde frem til, hvem der kan hjælpe dig mod dit mål. Og så skal du tro på dig selv og gøre dit bedste! Hvis du ikke prøver, så ved du aldrig hvad sker, og hvad er det værste der kan ske? At du fejler? Og hvad så? Som Sofia sier; “du dør ikke af at prøve”. #Griblivet <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yndlings takeaway i Kbh!