Søndags brunch med skønne piger!

“Er du afhængig af at træne?”

… Ja. Det er jeg. Og jeg tror ikke jeg er den eneste. Men er det kun negativt at være afhængig af at træne?

FullSizeRender

I søndags til min brunch på Restaurant Sult (læs her) faldt snakken selvfølgelig på sundhed og træning, og her kom jeg ind på mine skader, og hvor irriteret jeg er over dem, da de begrænser min løbetræning lige pt. Da jeg sidder og snakker kan jeg godt høre, at det er fjollet, at jeg ikke bare holder et par træningsfrie dage eller 5 for at give min krop ro. Og jeg har efterfølgende tænkt meget over, om jeg er afhængig af at træne eller ej.

Jeg er kommet frem til, at det er jeg. Jeg elsker at træne, og føler jeg ikke kan undvære det i min hverdag. Jeg plejer at have 1 ugentlig hviledag, og ellers står den på styrketræning 4 x ugen og intervaltræning 2 x ugen eller længere løbetur.

Det er nu 1 uge siden jeg kom hjem fra 2 uger på Marbella Fitnesscamp (læs her), hvor jeg inden jeg tog af sted – igen havde problemer med min venstre balle under løb. Det endte med, at jeg i alt fik trænet i 35 timer og løbet 50 km i de stejle gader på 14 dage. Og det har jo sat sine spor, det er jeg godt klar over. Men jeg har virkelig bare svært ved helt at holde træningsfrie. I sidste uge fik jeg kontant besked fra min træner Philip aka Rebelsport om ikke at træne mandag og onsdag – og begge dage sov jeg næsten hele dagen, da jeg kom fra arbejde. Så ja, min krop var træt og havde brug for en pause fra træningen.

Men hvad er det, der gør, at jeg føler mig afhængig af at træne? Hvorfor har jeg det kun bedst med mig selv og føler mig fyldt med energi, når jeg har trænet?

IMG_5393

Det er rigtig svært at svare på, synes jeg. På en måde, så føler jeg det er en god afhængighed, at det er positivt fordi det viser, at jeg går op i min sundhed, min krop og mig selv. Men samtidig, så er det også en form for et usundt forhold, fordi jeg ikke kan slippe tanken om at holde for mange hviledage, selvom jeg kan mærke min krop har brug for det.

Så hvad er et sundt forhold til træning, hvad er en god og sund trænings-afhængighed? Jeg tror, det handler om at lytte til sin krop – det er i hvert fald sådan jeg selv har det. Jeg skal blive bedre til at slippe kontrollen over træningen. Jeg skal blive bedre til at give min krop ro, fordi jeg jo godt ved, at den bliver stærkere når den får optimal restitution. Det er bare svært. Punktum. Men jeg har besluttet mig for, at jeg skal blive bedre til at lytte til alle de signaler min krop sender og give den hvile. Jeg skal løbe Etape Bornholm om 3 uger, og jeg nægter at være skadet igen, som jeg var sidste år (jeg gennemførte med en fiber i venstre baglår). Midt august skal jeg deltage i KDM’s 4:18:4 på Amager Strandpark og til september venter en rimelig stor udfordring, som jeg gerne vil være 100% klar til.

Andre der har det på samme måde? <3

Min top fra Reebok og sko finder du lige her.

6 kommentarer

  • Annika

    Kære Line
    Jeg havde det for nogle år siden som dig, men har lært at lytte rigtig meget efter, om jeg træner, fordi det plejer jeg/fordi jeg keder mig/fordi jeg gerne vil eller fordi jeg ikke kan lade være.
    Jeg trænede engang 10-12 timer om igen, men har nu lært at nyde at vågne op og tage den med ro på en fridag eller bare at sidde i sofaen og slappe af i stedet for at suse ud af døren om morgenen. Jeg har lært at slippe kontrollen, det var aldrig sket for 3-6 år siden. Dengang havde jeg det bedst med at træne hvér dag. Det som hjalp mig til at komme ud af min afhængighed var at lære at slippe kontrollen ved at indse, at træning er dejligt, men at der er meget mere i livet end træning. Man kan sagtens give slip, selvom det er svært men det kræver masser af gentagelse. Det som hjalp mig var faktisk at give lidt for meget slip i starten og mange træningsfridage, for det gjorde det lettere at slippe træningsafhængigheden. Og det dejlige var, at jeg ikke tog på eller ændrede mig, fordi jeg skar træningen ned. Tværtimod havde min krop rigtig godt af det.
    I dag har jeg et sundt forhold til træning. Træner ca 5 gange om ugen men kun hvis jeg har lyst og der ikke er andet som trækker. Livet er meget mere end at opnå kontrol igennem sin træning og det tror jeg er vigtigt at huske sig selv på, for det kan vi piger lynhurtigt blive fanget op af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Annika. Hvor er det dejligt at høre, hvordan du har udviklet dig og har lært at lytte til din krop. Det er sejt og det har jeg stor respekt for. Tak fordi du deler din historie, den kan jeg og mange andre med garanti bruge! De bedste hilsner, Line 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Ohh yes 🙈🙈, men er blevet begrænset R I G T I G meget af min pt…. Fik skåret heftigt meget af i efteråret og mere her for et par uger siden og må kun træne hver anden dag. G R Æ N S E O V E R S K R I D E N D E og svært, men nøjj hvor kan jeg pludselig mærke min krop!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • JA, det er jeg også 🙂 Det er hans skyld jeg er blevet bedre til at overholde hvilen! Men det kan godt blive bedre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine Antonsen

    Har det på præcis samme måde! Og det er eskaleret til at fremmede kommer til mig i fitnesscenteret og spørger om jeg ikke skal have en pause…
    Jeg kan godt se at det er ekstremt ikke at have hviledage og jeg er opmærksom på problemet, men præcis som du også beskriver så giver det mig så meget at træne og det er bare der jeg føler mig bedst tilpas og jeg ved at det er godt for mig… Bare ikke i denne ekstreme mængde…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det er svært. Jeg kan bare mærke konsekvenserne nu og skal virkelig være bedre til at acceptere, at hviledage er OK og faktisk det min krop har brug for. Så vi må arbejde på det begge to 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndags brunch med skønne piger!