Når en lørdag starter godt!

Hviledag – hvorfor giver det dårlig samvittighed?

I dag har jeg ikke lavet dagens gode (læs: aktive) gerning. Jeg har cyklet frem og tilbage til arbejde, gået lidt rundt, cyklet videre til en frokost aftale og ellers bare slappet af hjemme på sofaen. Jeg har været træt, og har desuden også sovet piv dårligt i nat (fyrværkeri og torden!). Jeg har trænet alle dage i den her uge, så i dag er det helt oplagt for mig at holde hviledag. Men det er svært, også for mig, ikke at træne…

Min uge har set sådan her ud:

Mandag: 1,5 times bentræning
Tirsdag: 1 times overkropstræning
Onsdag: 1 times bentræning (personlig træning med Philip)
Torsdag: 30 min cardio (6 km løb inkl. bakkesprint ved Kastellet) + 30 min core træning
Fredag: 1 times overkropstræning (personlig træning med Philip) + 10 min intervalløb og 45 min workout i Fitnessdk til Reebok event.
Lørdag: 1,5 times bentræning med Morten fra Workoutshop teamet + 6 km løbetur

Min træning er, som den hurtige måske har set, delt op i overkrop og underkrop, så mine muskler får optimal hvile. Og hvorfor er hvile så vigtigt for kroppen og musklerne? Når du løfter vægte, belaster du musklen og nedbryder muskelvævet. Det vil sige, at dine muskler faktisk ikke vokser under træning, de nedbrydes. Det er først EFTER træningspasset, at musklerne vokser sig sammen på ny, og bliver stærkere end før de blev nedbrudt. Efter et træningspas, skal muskelgrupperne, du har trænet, have hvile. Som hovedregel siger man, at en muskelgruppe har brug for ca. 48 timers hvile før den kan/skal trænes igen. Hvis du træner flere gange om ugen, er det derfor vigtigt at splitte kroppens muskelgrupper op i forskellige dage, fx overkrop og underkrop, og træne dem hver for sig. På den måde sikrer du, at dine muskler får optimal hvile, og kan stadig styrketræne flere dage i træk. For at sikre optimal restitution og give din krop og dine muskler de bedste forhold for restitution, er det vigtigt du sover omkring 7-8 timer hver nat – da det især er her, at musklerne vokser.

Jeg er blevet langt bedre til at overholde mine hviledage, fordi jeg ved, at det er vigtigt for min krop og mine muskler. Men det er svært, fordi den dårlige samvittighed til tider nager mig. Jeg føler, jeg mister energi, bliver træt, doven og mit humør bliver påvirket. Jeg får lyst til at spise mere, og det irriterer mig. Men i dag har faktisk været en af de gode hviledage, som jeg længe har haft 🙂 Jeg har accepteret, at min krop er træt og fortjener sofa/netflix-tid, så jeg i morgen mandag kan starte en ny uge med fornyet energi, og med en krop der har fået optimal restitution.

IMG_3749

Kilde.

4 kommentarer

  • Fed blog! Masser af inspiration 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Når du skriver 30 min core træning, hvad indebærer det så? Jeg har så svært ved at presse mig selv til mave/ryg efter styrketræning eller løb, så det ville være fedt med inspiration (og motivation)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det indebærer et par superset med forskellige maveøvelser. Fx leg raises, twist, planken, side bend, øvelser på stor bold m.m. Men jeg vil gerne lave et indlæg med ideer til øvelser 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når en lørdag starter godt!