Et sundere kontor!

Intervalløb – hvor hurtigt skal du løbe?

“Hvor hurtigt skal jeg løbe mine intervaller?” Dét spørgsmål får jeg rigtig tit, når jeg deler mine intervaltræninger, både mine egne træninger, men også det jeg udsætter mine seje klienter for. Og svaret er altid: så hurtigt, DU kan!

Det er altså fuldstændig ligegyldigt, hvor hurtigt jeg løber eller en af mine piger (klienter) gør. Når du skal løbe dine intervaller, skal det være i det tempo, som du kan. Når jeg skriver, hvilket tempo jeg løber i, så kan du bruge det som inspiration eller måske motivation for at se, hvad du kan – men aldrig sammenligne dig med det 🙂

img_8914

Er du helt ny i intervaltræning, både ved alm løb eller bakkeløb (på løbebånd er det med hævet/incline%), kan det være svært at vide, hvor du skal starte henne. Her råder jeg altid mine piger til at prøve sig frem. Jeg har en nogenlunde fornemmelse af, hvad de kan, men både jeg og de bliver ofte overrasket over, hvor hurtigt de faktisk kan løbe.

Jeg vil råde dig til at se på intervaltræning sådan her: du skal give dig MAX i dine arbejdsperioder og derefter holde en vis pause. Lad os forestille os, at vi skal løbe 10 x 30/30 sek. Så gælder det om at finde en fart du lige kan holde i 30 sek, for så at holde pause. Er det på løbebånd, så hopper du af og sætter en fod på hver side. Løber du udenfor kan din pause være let gang. Hvis du kan holde en samtale kørende eller ikke føler dig forpustet, er det ikke hårdt nok. Du skal virkelig have lyst til at holde pause. Start de første 2 intervaller ud, ved lige at føle benene an, og sæt så lidt mere fart på. Hvis du har sat dig for at løbe 10 x 30/30 sek, skal det sidste interval også være nok – kan du blive ved og tage 15-20 intervaller i alt, så har det ikke været hårdt nok 😉

Det samme gælder for bakkeløb. Lad os forestille os, at vi skal løbe 10 x 20/20 sek med 12% incline. Her gælder det samme, brug de første 2 intervaller til lige at føle fart, bakke og ben af, og giv den så alt hvad du kan, så når der er gået 20 sek, så har du brug for en pause.

img_8960

Løber du udenfor, er det en smule nemmere; her skal du bare løbe alt, hvad du kan uden at fokusere på en fart du tror, som hvis du skulle gøre det på løbebåndet.

Husk endelig: er du nødt til at sætte farten ned igen, eller holde 45-60 sek ekstra pause, så lad være med at se det, som et nederlag og give op. Du lærer blot af det, og ved til næste gang, at du ikke skal starte så hårdt ud, men bruge det som mål, at kunne nå den fart på længere sigt.

Jeg håber mit indlæg kan give dig en ide om, hvordan du skal gribe intervaltræning an 🙂 Du finder en masse inspiration lige her, her, her og her. Og intervaltræning kan sagtens også være på en romaskine, cykel, crosstrainer, airdyne, skillmill eller med en prowler.

Du finder min løbeguide her og mere om hvorfor løbetræning er så effektivt for bedre kondition og vægttab, lige her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et sundere kontor!