Søndags tip! Her kan du spare penge på fitness-medlemskaber

Hvilket pulsur er bedst?

Jeg har købt mig et nyt pulsur, eftersom jeg solgte mit Garmin Forerunner 735XT. Da jeg gik i gang med at kigge efter nyt, syntes jeg det var lidt af en jungle, og jeg ved der er mange af jer, der har det på samme måde. Mange skrev også til mig på Instagram, at jeg endelig måtte skrive når jeg fandt ud af, hvilket jeg ville købe. Og som lovet, kommer her et indlæg om mit valg af pulsur 🙂

Først og fremmest, solgte jeg mit Garmin Forerunner 735XT, fordi det er et triathlon ur, og mest beregnet til dig der løber, cykler og/eller svømmer. Og så kan man selvfølgelig sætte den til ‘triathlon’, hvis man skal ud på sådan et eventyr. Der hører ligeledes et pulsbælte med, til når man skal i vandet. Men det jeg savnede ved uret, var flere valgmuligheder, hvad træning angår i forhold til min egen træning. Fx cardio eller styrketræning. Det skal lige siges, at jeg fik 735XT, fordi mit gamle Forerunner 235 ikke virkede optimalt.

Jeg kan godt lide Garmin, men kiggede selvfølgelig på andre modeller, fra fx Polar. Mine kriterier til valg af pulsur var:

  • Pulsmåler i selve uret
  • Enkelt design, så det kan bæres til hverdag
  • Nemt at navigere
  • Mulighed for at vælge løb, gang, cykling og styrketræning
  • Antal daglige skridt og kalorier
  • Lavt/middel prisniveau (1.000-1.500 kr.)

Jeg kiggede blandt andet på det nye Garmin Fenix 5 S, fordi jeg kender et par stykker, der har fået det ur. Men det oversteg mit prisniveau, og jeg synes faktisk også det er al for dyrt, når det drejer sig om et pulsur. Men det er virkelig flot, og du får da også noget for pengene med rigtige mange features og valgmuligheder inden for stort set alle sportsgrene.

Jeg ville ikke have Forerunner 235 igen, da jeg oplevede, at den svigtede når jeg trænede. Pludselig kunne min puls være på 0 eller nede på 90, når jeg løb intervaller (hvilket ikke helt kunne passe, eftersom jeg nærmest var ved at hoste mine lunger op!). Og jeg har hørt det fra flere med lige præcis den model, og endda set det hos nogle af de piger, jeg træner. Det var derfor jeg brokkede mig til Garmin, da vi havde møde med dem i forbindelse med det TV-program, som vi optog i april. Og så fik jeg i stedet for 735XT.

I forbindelse med optagelserne til TV-programmet ‘Den store vægtkamp’, fik alle deltagerne Garmin Forerunner 35, og det gjorde Rune og jeg også, så vi selv vidste, hvordan det virkede. Jeg blev ret glad for det, og fik lov til at beholde det. Men da jeg efterfølgende fik det sprit nye 735XT, valgte jeg at give det til min kæreste Patrick (så sød er jeg, haha).

img_1388

Mit valg endte derfor på Garmin Forerunner 35, netop fordi det lå inden for prisniveauet og har et enkelt design i sort. Når man skal træne kan man vælge mellem: løb inde/ude, cykling inde/ude, kardio (styrketræning) og gang (powerwalk). Det er dog lidt misvisende at kalde det kardio og betegne det til styrketræning. Uret viser antal skridt og minder mig om, hvis jeg har siddet ned for længe, og så viser den også kalorier (min daglige forbrænding). Jeg fandt det på pulsure.dk til 1.173,-.

Jeg vil klart anbefale et pulsur med pulsmåler i selve uret. Det gør bare det hele lidt nemmere, end at man skal huske pulsbælte, og så er det sku også lidt irriterende at have siddende under sports bh’en. Hvis du som mig, gerne vil bruge det til at tracke din styrketræning og løb/cykling, så kan du sagtens holde dig inden for et prisniveau på 1.000-1.500 kr., hvis du altså også gerne vil have pulsmåler siddende i uret. Hvis ikke, findes der gode alternativer med pulsbælte, fx Polar. Jeg havde selv Polar FT4, som mit første pulsur.

Sig endelig til, hvis i har flere spørgsmål. Ellers håber jeg mit indlæg kan hjælpe dig på vej, når du selv skal ud og købe dig et pulsur 🙂

img_1389

Når jeg træner kan jeg holde øje med tid, puls og kalorier, når jeg har valgt ‘kardio’. Eller puls og pulszone, som i ser på det første billede.

img_1392 img_1393

Når træningen er slut, kan jeg se samlede tid, kalorier, gennemsnitlig puls, pulszone, distance, fart og skridt. Træningen her er: 15 min crosstrainer, 15 min. airdyne, 15 min power walk og 10 min intervalløb (30 sek arb/30 sek pause x 10).

8 kommentarer

  • Isabel

    Hejsa. jeg har selv overvejet at købe garmin forerunner 35. da jeg styrke træner meget. jeg kan se du skriver man ikke kan se sin maks puls. Kan man ikke se det i appen ? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stig S Dybdal

    Hejsa
    Min kæreste ønsker sig et aktivitetsur med puls måling.

    Da hun har fødselsdag her i Januar har jeg jo brugt december til at prøve at finde ud af hvad der er bedst.

    Håber du kan guide mig lidt her:
    Følgende ting er ønsker:
    Puls måling
    Beregning af kalorie forbrænding ( Ønsker at pulsen til dette: altså bruger hun en dag på Sofaen så bliver der også beregnet kalorie forbrænding for denne dag)
    Connection til mobil evt med live puls på mobil skærmen når hun træner 🙂
    Pris lejet er imellem 1000 og 2000kr
    Håber du kan hjælpe mig her 🙂
    Hun har en gammel hofte skade og løber ikke så det er til brug i Fitness center.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Stig. Jeg har personligt været rigtig glad for Polar M200, især til prisen, så det vil jeg klart anbefale dig ud fra dine kriterier. Lige nu tester jeg Samsung Fit2 Pro, og det virker altså også rigtig godt. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg leder også lige nu med lys og lygte efter et nyt ur. Vil gerne have en opfølgning på dette! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine Gregersen

    Hej Line,

    Jeg har også i nogle måneder kigget og kigget og kigget på pulsure. Overvejede du Polar M200 eller M430 i processen? Det gør jeg nemlig sammen med netop Garmin F35. Hvis ja, hvorfor så ikke dem? 🙂 Det kan jo være at jeg har overset noget.

    Og har du erfaringer med TomTom Spark 3 Cardio?

    Hilsen Kristine 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Kristine! Jeg havde faktisk ikke lige kigget på de 2 Polar ure, men må ærligt indrømme, at M200 tiltaler mig helt vildt nu. Jeg savner nemlig lidt, at kunne se min maxpuls og sekundtæller, og det kan man ikke med Garmin Forerunner 35. TomTom har jeg ingen erfaring med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristine Gregersen

      TAK for svar!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndags tip! Her kan du spare penge på fitness-medlemskaber