I nat vågnede jeg med smerter…

Sikke en start på fredagen. I nat kl.01:30 vågnede jeg, fordi jeg skulle tisse og da jeg rejser mig op, så får jeg nogle kraftige jag lige under maven i venstre side, omkring min hofte. Jeg kommer dog op og går på toilettet, men da jeg kommer tilbage til sengen, bliver det værre. Patrick vågner, og prøver at berolige mig og massere der hvor det gør ondt, alt imens vores lille dreng inde i maven også er vågnet og begynder at sparke helt vildt, selvfølgelig i venstre side. Til sidst beslutter jeg mig for at ringe til Fødemodtagelsen, hvor der er en sød jordmoder, som beroliger mig og siger jeg skal tage en Panodil og prøve at sove videre, eftersom det virker til at være ligamentsmerter, smerter fra lysken, tarmene eller muskulært. Hvis det ikke er blevet bedre inden for en time, så skal jeg ringe igen.

Jeg tager en Panodil, og falder efter en times tid i søvn. Patricks ur ringer kl.05:20, hvor jeg også vågner, og så har jeg nærmest mere ondt. Jeg kan hverken ligge på siden eller på ryggen, det gør ondt bare jeg bevæger mig eller trækker vejret dybt. Jeg ringer derfor til Fødemodtagelsen igen, og jordmoderen vil gerne have jeg kommer forbi, for at udelukke at der er noget galt ift. graviditeten. Jeg når lige at aflyse dagens klienter inden vi tager afsted.

Vi tager en taxa til Riget, og bliver taget godt imod. Jeg får stropper om maven, så de kan tjekke Peanut’s (ja, det kalder vi ham stadig) hjertelyd. Alt er som det skal være, han er super aktiv og sparker godt og vender rundt og rundt. Jeg har stadig afsindigt ondt, og kan hverken ligge med strakte ben, bukket ben eller på siden. Men jeg prøver at slappe af og trække vejret. Efter en halv time, får jeg stropperne af, og skal lave en urinprøve. Herefter går der en lille time før der sker noget, da vi er lige midt i vagtskiftet kl.7. Endelig kommer der en jordmoder og får os ind på en stue, hvor hun mærker efter og tager blodprøver for infektion. Og så er hun så sød at give os noget morgenmad. Mine smerter lige under maven i venstre side er lige så stillet aftaget, og jeg kan nu selv komme op og ned uden at det jager eller gør ondt. Vi får besked på, at der vil gå et stykke tid før der kan komme en læge og give svar på blodprøven, fordi lægerne er midt i vagtskiftet. Tiden går stille og roligt, og kl.9:30 kommer der en læge og mærker lidt på maven og fortæller at alt er som det skal være både med blodprøven og urinprøven. Mine smerter er stort set væk, jeg er bare lidt øm. De kan ikke forklare om smerterne kommer fra mine tarme eller om det er muskulært. Jeg er jo aktiv, og igår var jeg til Row og Reformer. Vi bliver sendt hjem, og får besked på at ringe eller komme igen, hvis smerterne kommer igen, der er vandafladning eller jeg oplever, at der kommer veer.

Uanset hvad, så gjorde det fandme ondt! Og det var virkelig ubehageligt. Men jeg har det godt igen, og vigtigst af alt, så har vores lille dreng inde i maven det godt, og er i den grad aktiv <3

Billedet af min mave er fra i søndags: 30+0 uger henne (10 uger til termin)