#20 Mandags intervaller

24 timer sammen med Theodor og jeg

Jeg blev så inspireret af min veninde Majas blogindlæg om hendes dag med sønnen Emil (læs her). 24 timer, hvor alt blev skrevet ned lige fra bleskift, lure til mad og putning. Det var ret hyggeligt at læse med, og også spændende at læse, hvordan en typisk dag er for hende, som mor. Derfor fik jeg lyst til selv at skrive ned, hvad Theodor og jeg får 24 timer til at gå med (fra mandag morgen til tirsdag morgen). Det blev en ret typisk dag, selvom der stadig ikke helt er 100% rytme over Theodors dage med lure, måltider osv. Men sådan ca. ser vores hverdag ud nu:

Kl.04:53 Theodor vågner, og ligger og pludrer i sin seng. Jeg tager ham op og over i vores seng. Patrick og jeg putter lidt med ham inden han får en ren ble, som i dagens anledning er den første prutble. Bagefter leger vi i stuen, mens jeg får dagens første (store) kop kaffe.
Kl.05:30 Theodor bliver ammet. Jeg ammer ham inden morgenmaden, fordi jeg ikke gider at stå og pumpe mælk ud og putte det i hans grød.
Kl.06:00 spiser vi morgenmad sammen med Patrick, der også stod tidligt op med os. Theodor får grød til morgen, jeg bruger oftes færdigblandinger fra Semper.
Kl.06:20 Vi tager af bordet og leger bagefter. Jeg får ryddet lidt op og gjort klar til rengøringsdamen/Happy Helper, der kommer kl.08:15. Patrick kører på arbejde kl.06:30. Theodor bliver træt omkring kl.07, og jeg putter ham i sædet til klapvognen, så han kan falde i søvn og være klar til at gå. Mens han sover når jeg at rydde det sidste op, skifte tøj og pakke taske.
Kl.08:00 går vi ned og venter på vores Happy Helper.
Kl.08:25 Vores Happy Helper går i gang med at gøre rent, og vi går mod bussen, som vi tager ind til Sporting Health Club, hvor jeg vil træne mens Theodor sover eller er med.
Kl.09:00 Kommer vi til SHC, hvor Theodor vågner efter en lur på 2 timer. Jeg har ham med ved siden af, mens jeg træner mit program i 40 min. Han er ikke helt tilfreds over at sidde og kigge på, så jeg underholder ham, når jeg holder pauser 🙂
Kl.09:45 Theo får ren ble (prutble nr.2, og jeg har nu ikke flere bleer med mig!! (Andre der kender det med, at man ikke lige får fyldt pusletasken op inden man går ud af døren?) Jeg krydser fingre for han ikke har flere prutbleer, inden vi når hjem igen. Theodor får sin formiddags snack, som er en smoothie fra Ellas og en ostehaps. Bagefter leger vi, laver øvelser og hopper lidt rundt og fjoller. Jeg tager et hurtigt bad, mens Theo bliver passet af de søde kollegaer i SHC.
Kl.10:45 Theo er træt igen, og vi går mod Søerne for at mødes med min veninde. Han falder ret hurtigt i søvn.
Kl.11:30 mødes jeg med min veninde, og Theo vågner, så det var en kort middagslur. Vi køber en is kaffe, og går om Søerne i håb om han vil sove videre. Men nej. Vi sætter os ind på Lagkage huset, og får en bolle og jeg ammer Theo.
Kl.13:00 Theodor er træt, så jeg går hjem i håbet om, at han vil sove lidt. Det lykkedes at få ham til at sove, men han vågner kort efter igen.
Kl.14:30 Vi er hjemme, efter at have shoppet nyt legetøj, og så har jeg forsøgt at få ham til at sove løbende. Theo får ren ble (prutble nr.3). Theo får sin frokost, som er groft blendet kartofler, gulerod og kødboller. Vi leger med det nye legetøj, han har fået. Normalt ville han have fået frokost tidligere og en snack nu, men der bliver rykket lidt på det hele når han sover så kort til middag og så opdelt. Men en eftermiddags snack kan være en halv avocado, ostehaps, appelsin, fingerchips fra Ellas eller en smoothie.
Kl.16:00 Det lykkes at få Theo til at sove i slyngen, da han er sur og træt. Han sover dog uroligt og skal gynges lidt hele tiden. Patrick kommer hjem fra arbejde og træning.
Kl.17:00 vågner Theo. Han er ikke helt glad og virker sulten. Så jeg ammer ham (ligesom om morgenen, så ammer jeg Theo inden aftensmaden i stedet for at pumpe ud eller bruge modermælkserstatning i hans mad). Jeg henter pakke på posthuset, mens Patrick leger med Theo.
Kl.18:15 spiser vi aftensmad sammen. Han får groft blendet kartofler, gulerod og kylling. Bagefter rydder vi op, leger og læser bog. Theo er ret urolig og ked. Tror han er møg træt. De sidste dage er hans middags lur blevet delt op i små lure af 30-40 min, hvor han normalt tager 1,5-2 timer, ligesom den første formiddagslur.
Kl.19:15 Så er det sengetid. Theo får ren ble og nattøj på, og jeg ammer ham. Jeg bærer ham over i hans seng bagefter.
Kl.20:00 Theodor falder endelig til ro og sover i sin egen seng.
Kl.21:30 Patrick og jeg går i seng efter at have set lidt Netflix og slappet af på sofaen.
Kl.23:00: Theo vågner og jeg ammer ham kort, og vi falder begge i søvn inden jeg når at bære ham tilbage i sin seng.
Kl. 02:45 Jeg vågner, og putter ham i hans egen seng.
Kl.03:03 Theo brokker sig lidt, får sin sut og sover (heldigvis!) videre. Nogle gange vågner han her og vil slet ikke falde til ro eller stoppe med at græde, før jeg ammer ham.
04:21: Jeg vågner og må lukke et vindue i spisestuen, da det blæser og en ting er væltet i vindueskarmen.
05:45 Godmorgen! Theodor vågner og pludrer igen. Så er dagen igang 🙂
img_1808
Det var 24 timer sammen med os. 2 x ugen er Patrick til fodboldtræning, hvor han tager af sted kl.17 og er hjemme igen ved 20:30 tiden, og ellers prøver vi at spise morgenmad og aftensmad sammen. Normalt kan Theodor lige nu holde sig vågen i 2-2,5 time, og sover 2 lange lure (formiddag og middag) på ca 1,5-2 timer, og så en kort lur sidst på eftermiddagen inden aftensmad på 30-60 min. Jeg går med ham så han kan sove de 2 lange lure imens. Han får 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider, medmindre der bliver rykket lidt på det hele. Jeg ammer ham til de store hovedmåltider. Lige nu er vi igang med at prøve lidt forskelligt ift putning og nattesøvnen. Det er blevet LANGT bedre for Theodor og hans nattesøvn, som vi har kæmpet med de første 5-6 måneder. Jeg vil gerne dele det med jer, når jeg synes det fungerer for os.
Jeg håber i syntes det var sjovt at læse om en hel dag i vores lille verden 🙂

2 kommentarer

  • Helle B

    Ikke for at være efter dig, det kan jo være du bare ikke er klar over det, men ostehaps er fyldt med salt og langt over de tilladte værdier for en baby

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#20 Mandags intervaller