Når mor-livet trækker tænder ud...

Nu sker det! Vi skal…

Uh ha, i var godt nok mange, der var nysgerrige i går, da jeg lavede et par stories på Instagram omkring en nyhed jeg begyndte at græde over, endda så meget, at jeg var nødt til at købe kage, haha! Og så sluttede vi dagen af med at poppe en flaske champagne, og skåle på den gode nyhed. Og det vil i sku gerne vide, hvad er, og det forstår jeg da godt 😉

Vi skal simpelthen flytte!! Lige om snart, faktisk. Det er så vildt. Vi har det sidste stykke tid gået og ventet på svar ift. en læreplads til Patrick, da det først skulle i orden, før vi kunne tage stilling til, hvad der skulle ske, og hvornår. I går blev han ringet op, og skal starte d.1/1-19. Det betyder, at vi flytter til december. Og hvor hen, tænker du?

Til Bornholm. Hjem til Bornholm. Begge vores familier bor på solskins øen, og mange af vores venner bor der, og nogle flytter også tilbage samtidig med os. Vi har ikke helt været enige om, hvor og hvornår vi skulle flytte, men nu gik det hele op i en højere enhed, og nu passer det bare helt perfekt med, at vi flytter tilbage til øen.

Det betyder, at jeg efter 11,5 år i Kbh skal sige farvel, eller på gensyn, til rigtig mange, skønne, dejlige og tætte veninder. Det er rigtig mærkeligt, men på Bornholm har jeg bla. 3 af mine bedste veninder, som også er flyttet tilbage. Alle med børn, så det bliver uden tvivl helt fantastisk. Og så kommer vi tæt på bedsteforældre, moster, onkel, kusiner og mere familie.

Lige nu er jeg stadig lidt rundforvirret, og der er mange praktiske ting, der skal ordnes. Jeg skal flytte min virksomhed, og starte personlig træning op på Bornholm, i håbet om, at bornholmerne er klar til at træne med mig. Theodor skal starte i institution, forhåbentlig der, hvor vi gerne vil have ham hen. Vi skal have planlagt flytning inden jul osv. Men sådan er det, og lige nu glæder jeg mig bare helt vildt!

Hvor vi flytter hen, hvor jeg skal arbejde, hvor længe jeg skal gå på barsel osv. vil jeg gerne skrive mere om i et andet indlæg, så det kommer lige om snart, som opfølgning her til 🙂 Stay tuned!

Beklager den dårlige kvalitet, men det var en hurtig snap vi tog i går, da vi fejrede den gode nyhed!

8 kommentarer

  • Johnsen

    Tillykke til jer 3 hønisser, undrede mig også lidt over snemandens snap 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke! Det bliver rigtig spændende at læse mere om! Vi har også taget beslutningen om at flytte til Bornholm 😆 Hvordan gør I med det praktiske omkring selve flytningen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Siine. Tak 🙂 Og fedt i også skal flytte tilbage! Jeg skriver et indlæg omkring det, da flere har spurgt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Stort tillykke! Dejligt det hele flasker sig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor spændende – tillykke!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når mor-livet trækker tænder ud...