Drop de dårlige undskyldninger, og kom af sted!

Theodor har fået institutionsplads! Desværre bare ikke vores første valg..

Men jeg er sikker på, at det nok skal blive godt. Vi havde håbet på, at få Theodor i en vuggestue, men da der slet ikke er plads nogle steder, heller ikke i en privat vuggestue, har vi måttet sige ja til en dagplejemor. Det var også vores 2. prioritet, og her kan han starte d.3/1

Skal Theodor i vuggestue eller dagpleje?

Jeg var ellers blevet overbevist om, at vuggestue var det bedste for Theodor ud fra alle jeres gode råd og erfaringer. Theodor er en dreng med krudt i måsen, han er utrolig social og elsker at møde nye mennesker og er ikke og har aldrig været genert eller bange for fremmede mennesker. Men jeg synes bestemt vi skal give dagplejen en chance, og ellers er han sikret en vuggestue plads til august.

Nu håber jeg nogle af, med børn i dagpleje eller vuggestue kan hjælpe lidt. Jeg er nemlig i tvivl omkring, hvor meget de små sover og hvornår på dagen. Lige nu sover Theodor ved 9-10 tiden i alt fra 1-2 timer og det samme ved 13-14 tiden, så ca. 3-4 timer i alt. Han bliver puttet ved 19 tiden og sover oftes kl.19:19:30. Men skal han kun sove en kort formiddagslur på 30-60 min., og vækkes, så han kan sove én lang lur ved 12-13 tiden? Han står meget tidligt op, mellem kl.4:30-6, så han er allerede træt ved 9 tiden, nogle gange allerede ved 8 tiden. Hvad er jeres erfaringer? Smid en kommentar nedenunder, taaak <3

35 kommentarer

  • Siri

    Denne oversigt på søvn er meget god (se lige bort fra det med cry it out). 🙂

    https://drive.google.com/file/d/1BDzeDH27OZTr7-PCUy6rHw7q4cEZZp_i/view?usp=drivesdk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    I vores institution sover børnene når de er trætte indtil de er ca. 2 år, og går over til at sove fællelur. Vores datter er lige blevet 1 år, og hun sover 1,5 til 3 timer om formiddagen og 1 til 1,5 time tidlig eftermiddag (hvis hun er træt) og kommer i seng kl 19.15/19.30, og sover godt om natten indtil kl 6.00. Vi synes det fungerer at følge barnets behov, inden for nogle tidsintervaller, i stedet for at lave om på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Når de nærmer sig de 9 måneder – 1 år, og stadig sover 2 lure. Skal første lur ligge tidligst muligt. Gerne allerede kl 8 – 8.30, hvis barnet står tidligt op. Og så skulle barnet gerne af sig selv kun sove en forholdsvis kort lur 45min-1time – og dermed være oppe igen ved 9 tiden. Også puttes igen kl 12 , som i institutionen – her til laaang lur helst. (Over 1,5 time) og helst mere end 2 timer. Dermed er barnet træt igen til natten kl 19 ca og sover oftest bedre og tungere gennem natten, når rutinen er kommet i gang.

    Når barnet ikke længere kan falde i søvn af sig selv, eller det tager mere end 15-20 min at få ham til at sove til første lur, skal første lur oftest fjernes, og man derefter går over til kun at sove lur kl 12.

    Denne anbefaling er fra søvnklinikken 😊 ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Henriette. Tak, det er også nogenlunde sådan det har været de sidste dage 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Line
    Vi havde også håber på vuggestue (Bornholm, Rønne)til vores, men har fået dagpleje 2/1. Dog vil jeg sige, at vi har været enormt glade for dagpleje til vores store dreng. Og efter vores forbesøg i med lillebror, er jeg blevet klar over, hvorfor jeg var glad for dagpleje. Nærværende, intimt og hjemligt og tid – Det er det! Og børn med krudt i måsen, kan også fint fungerer i en dagpleje!

    Må jeg spørge, hvor I er sikret plads til August?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Louise. Tak, og ja du har ret 🙂 Vi har skrevet ham op til Rønne Asyl.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Kør han over på en lur! I institution putter de typisk 11.30.
    Hvis v får 2 lure står hun også op kl 5
    På en lur bliver hun puttet ca kl 18-19 og sover til 6-7

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej Line
    Min datter Kaya på 1 år, er startet i vuggestue d. 1 nov – dog røg vi ind i både sygdom af den ene og anden slags 😧. Det skal du nok forberede dig på, især pga årstiden men også fordi ens små, jo har været forskånet for bakterier udefra og derfor skal have opbygget et godt immunforsvar.
    Nå men Kaya vågner gerne omk 6.30. Hun sover pt 2 lure over i vuggestuen. Den første er gerne mellem 9.30/10.00 også igen omk kl 14.00. Starter på arbejde igen her 3 dec og derfor har hun ikke nået at blive puttet derover til 2 lur endnu men tænker det er sådan hendes rytme vil være. Så vurderer de derover , hvornår hun er klar til , at skippe den første lur.
    Håber du kunne bruge lidt af det?

    Mvh Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Hej Line ☺️
    Min pige går i dagpleje og bliver afleveret ca 6:15, da jeg selv skal tidligt på arbejde. Og hun spiser morgenmad i dagplejen og kommer ind imellem ud og sover omkring 8 tiden fordi hun er træt, også sover hun 1-2 timer. Så bliver bliver hun lagt igen imellem 11 – 12:30 ( eller tidligere, hvis hun er meget træt ) det afhænger lidt af om de er på tur eller i legestue. Ellers sover hun 2-3 timer til middag. Det fungerer rigtig godt for os! Ellers vil dagplejemoren prøve at lave en rytme der fungerer bedst for Theodor ☺️
    Håber det var til en smule hjælp

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Catharina. Tak for din besked, det giver lidt ro at læse, at flere sover som ham lige nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Kære Line. Jeg er sundhedsplejerske og jeg ville aldrig anbefale nogen af “mine” familier at vække deres barn.
    Theo er lige blevet 1 år. Han kan sagtens sove to lure længe endnu og det skal han have lov til. Hvis der er lidt større børn i dagplejen (eller vuggestuen hvis han får en plads der), så er det egentlig en fordel synes jeg. For så sover de store en lur, vel typiskfra 11.30-14, og så er der lidt mere ro til de mindre.
    Når de små starter pasning er der i øvrigt ikke helt unaturligt at de genoptager en lille powernap ved 17 tiden efter en dag væk. Så tag I det bare som det kommer. Pøj pøj.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg ville bare afvente til han skal starte. Dagplejen skal nok hurtigt få ham kørt i en rytme. Jeg har haft begge unger i dagpleje og det var så skønt. Hjemlige omgivelser. Mine sov en kort morgen/formiddagslur, så han også kan nå at være med til det de andre laver også blev de puttet efter frokost omkring kl 12 og tog omkring 2-3 timer der, så de er oppe, når de skal hentes. Dagplejen er jo alene, så hun vil sikkert gerne have de sover samtidig til eftermiddag. Det har mine børn aldrig taget skade af. De finder hurtigt ind i den rytme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Trine. Tak, det tror jeg også de gør – så det skal nok gå 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sheila

    Theodor skal følge sin egen rytme, ligesom alle andre børn. Selvfølgelig skal den hænge sammen med hverdagen og hjemmet. Men det er helt normalt, at de sover 2 lure når de starter i vuggestue/dp. Formiddagslur omkring 9.30 og så igen ved 13.30 tiden. Hans lur rytme vil ligeså stille ændre sig helt automatisk, ved at han kan holde sig vågen længere og længere tid.
    Jeg arbejder selv i vuggestue, og deres rytme bliver ligeså stille sådan at han sover den ene lur omkring 11.30-12
    Så midt bedste bud er klart, at følge ham og så kommer det helt af sig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sissel

    Hej, arbejder i en integreret børnehave og her snakker vi meget om børns søvn og vigtigheden af den. I vuggestuen vækker vi helst ikke børnene, andet end hvis de bliver hentet ! Din dreng finder en rytme lige så stille når han er startet op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecillie

    Hej smukke Line.

    Lones tider stemmer også ret godt overens med hvordan det er i vores dp.
    Dog vil jeg sige at vi har valgt dp fordi der er mere plads til nærhed føler vi. Plus til hvad det enkelte barn har behov for. Deres regler er man ikke må vække børn så når de bliver lagt til lur får de lov at sove til de vågner.. Vores miko kunne ikke følge det i starten og til tider dropper han helt formiddagsluren hvilket han aldrig gør herhjemme men jeg er ikke et sekund i tvivl om hun har helt styr på hans behov 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Cecilie. Tak, og ja, vi bliver med garanti også glade for det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Her sover han (15 måneder) fra 11.30-12 til alt mellem 14-15.. Da han startede i dagpleje sov han fra 8-9 og igen fra 12-13.30. Da han blev 1 år blev han svære og svære at få hen om formiddagen og nogle dage kunne det tage 30 minutter at få ham til at falde i søvn, for så kun at sove 20-30 minutter, så i samråd med vores DP, besluttede vi at fjerne formiddagsluren og det har også gjort at han tager en længere middagslur. For det meste sover han 2 1/2 – 3 timer.
    Og så vil jeg altså bare sige, du ikke behøver være nervøs for at han skal i DP, selvom han er social og krudt i måsen. Min søn er ligeså og de laver SÅ mange ting i dagplejen, er ude hver dag, er på ture flere gange i ugen. Jeg kunne aldrig drømme om at komme ham i vuggestuen i vores by, da den har et kedeligt ry for at de ikke er ude dagligt og de er meget sjælden ude af huset.
    Synes der er en lidt ærgelig tendens til, at mange tror, at hvis man har et barn der er gang i, så er dagpleje slet ikke det rigtige valg! Håber I bliver glad for Jeres dagpleje 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Katrine. Tak, og du har nok helt ret, DP bliver også godt for Theo 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Line.
    Jeg arbejder også i en vugggestue. Og jeg tænker at Theodor snart er ved at være klar til 1 lur ved frokost tid. Til at starte med kunne man strække ham, således at han bliver længere og længere oppe om morgenen. Det ville i sidste ende også rykke sådan at han forhåbentlig kunne sove længere om morgenen. Men det er en proces som kommer til at tage noget tid og han vil muligvis være lidt træt/sur om eftermiddagen i den periode. Det tager ca 14 dage at ændre en søvnrytme.
    Vh Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Julie. Tak, ja jeg kan ikke strække den så meget længere, da han oftes vågner kl.5, og bliver træt ved 8-9 tiden. Men mon ikke det ændrer sig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Jeg arbejder i en vuggestue. Der har vi formiddagslur imellem 8-9 (kan strækkes til 9:30), så spises der lidt formiddagsmad, leges osv. inden der bliver spist frokost ved ca. 11:00 tiden. De bliver puttet igen ved 11:30-12:00 tiden (afhængig af træthed) og bliver taget op senest 14:30 hvis de ikke er vågnet af sig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Vores er også i dagpleje, og der passer tiderne ca som Lone skriver. Dog får hun lov til at sove længere om eftermiddagen og bliver ikke vækket, medmindre hun skal hentes 🙂 Hvis hun vågner af sig selv – får de også eftermiddagsmad omkring 14:30-15:00..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Morgenlur imellem 8 – 9
    Formiddagsmad ca 9
    Aktiviteter imellem 9 – 11
    Middagsmad ca 11
    Middagssøvn ca. 12 – ?
    Eftermiddagsmad ca 14.30

    Dette er ca tider, det skal selvfølge passe ca med det enkelte barn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lone. Mange tak 🙂 Og ja, det skal selvfølgelig passe det enkelte barn, men det er dejligt lige at høre/læse, hvordan andre børn sover.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drop de dårlige undskyldninger, og kom af sted!