Status på ø-livet

Nu er det lidt over 1 måned siden, vi flyttede til solskins øen Bornholm, og jeg tænker i skal have en lidt dybere status på, hvordan det er at være flyttet tilbage.

‘Nu er jeg tilbage!’

Det er uden tvivl helt fantastisk at være tilbage på Bornholm og tættere på vores familier. Det er dejligt at se dem oftere, og se dem være sammen med Theodor. Det er også utrolig fedt, nu at kunne få ham passet, hvis vi skal noget – især pleje det der parforhold. Det synes jeg godt nok var svært i København, da vores pasningsmuligheder ikke var de største. Patrick og jeg skal d.26 have en kæreste-dag, hvor vi tager til København, det glæder jeg mig til. Men det bliver også første nat, hvor Theodor ikke skal sove hjemme hos sammen med os, men hos mormor & morfar. Uh. Men mon ikke det går 🙂

D.2 startede Patrick på sin nye læreplads, og d.3 startede Theodor i institution, hos en dagplejemor. Og det går bare så godt. Han er faldet godt til, selvom han er den yngste ud af 5. Men han virker til at trives, har nogle gode dage, og får allerede ros. Jeg kan godt mærke på ham, at han lærer noget nyt hverdag, han snakker som bare pokker når han kommer hjem, og jeg glæder mig altså til, at han begynder at sige rigtige ord, så jeg kan forstå, hvad det er han siger. Allerede anden dag var han der hele dagen, og har været det siden, og det er bare så sejt! Han er ked af det, når jeg går om morgenen, men når jeg henter ham, har han haft en god dag. Det varmer mig, og det er rart at få af vide, for det er pokkers hårdt at gå fra ham, når han græder om morgenen.

Efter Theodor er startet i dagpleje, er jeg tilbage fuldtid i mit eget studie i Rønne og i et træningslokale i Nexø. Jeg har masser af se til med både holdtræning, personlig træning, firmatræning og online klienter. Jeg synes tiden flyver af sted, og jeg når ofte ikke halvdelen af det jeg skal hver dag, men det er så fedt at være tilbage igen og kunne arbejde på fuldtid. Jeg er spændt på de næste måneder, og håber på at få succes med mit studie – jeg gør i hvert fald, hvad jeg kan! 🙂

Så status på ø-livet: Alt er godt! Jeg savner ikke København, men jeg savner mine veninder. Rigtig meget. Men jeg ringer og snakker med dem, så tit jeg kan. Jeg tror ikke savnet bliver mindre, det vil altid være der. Jeg glæder mig til de forskellige kommer på besøg, når vi forhåbentlig snart får mere plads.