"Line, hvordan går det med jeres nattesøvn?"

Jeg har været modig og valgt en ny, speciel brille

Nogle gange er det godt med fornyelse, og endda at prøve noget andet end det man (læs: jeg!) er vant til. Jeg var forbi min veninde, der arbejder i Brillehuzet i Nexø, for at få hjælp til at finde et par nye briller. Og lad mig bare sige, vi prøvede en del forskellige, før jeg besluttede mig, haha. Jeg er ikke særlig god til at springe ud i nye smarte modeller eller skille mig ud, men det føles egentlig meget fedt at vælge noget helt andet end jeg normalt ville have gjort.

Jeg har i forvejen 2 næsten ens briller fra Louis Nielsen, som i er MANGE, der ofte spørger ind til. Der er også tit nogle, der lige skriver til mig, at lyset reflekterer i brillerne, når jeg fx laver videoer osv. Og det er faktisk møg irriterende. Derfor tænkte jeg, at nu var det på tide med nogle ordentlig, gode kvalitets briller.

Jeg fik først lavet en grundig synstest (altså som i virkelig grundig, det har jeg ikke prøvet før), og jeg har faktisk forskellig styrke, hvilket jeg ikke har haft tidligere. Højre øje er -1,50 og venstre -1,25. Jeg har fået nogle fine brille-kort med info på mine nye briller og solbriller med styrke. Det er sku smart. Her kan jeg se, hvad min brille indeholder, hvis man kan sige sådan. Der er fx mindre refleks på min brille, og solbrillen er polariseret, og det betyder, at hvis det regner og solen skinner på vejen, bliver jeg ikke nær så generet. Det er fandme smart!

Jeg har ikke før gået op i at få en ordentlig brille, men nu hvor jeg bruger briller stort set dagligt og ikke længere kontaktlinser (det kom i løbet af min graviditet og barsel, at jeg droppede linserne), syntes jeg det var meget passende at prøve noget nyt. Da jeg har et aktivt arbejde, passer den her brille faktisk ret godt, fordi den er meget let og elastisk. Og så sidder den bare mega godt ved ørene.

Hvad synes i? 🙂 Og skriv gerne, hvornår i sidst har været modig og prøvet noget nyt – altså hvis vi tænker på briller, tøj, sko osv. (det skal ikke hele tiden handle om træningen, hehe).

Mykita brille, modellen hedder ‘Lite, EERO’, farve: silver/champagnegold

Mykita solbrille, modellen hedder “Lite acetate SANUK’, farve: darkgrey solid

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Line, hvordan går det med jeres nattesøvn?"