Når parforholdet bliver sat på prøve

Om 4 uger er Patrick tilbage og hjemme hos os igen, efter 12 uger på skole, hvor han kun har været hjemme i weekenderne. Det har været nogle lange uger, især fordi jeg har rigtig travlt med arbejde. Jeg har lange dage og arbejder om eftermiddagen og aftenen, men takket være familien, der har hjulpet med at hente Theodor tirsdag og torsdag, er det hele gået op i en højere enhed. Selvom jeg dog er pænt træt hele tiden.

Nå, men det jeg faktisk troede ville blive det hårdeste, var at være alene-mor og skulle ordne alt, som vi plejer at være to om. Men det har vist sig at være noget helt andet, der faktisk har været hårdt og været på prøve, nemlig parforholdet. Og, så har det nok været værre for Patrick at være væk fra Theodor så meget, fordi der Theodor nærmest lærer noget nyt hver dag og udvikler sig hele tiden.

Men parforholdet er været på prøve, fordi vi har set hinanden så lidt, og så kort og intensivt. Jeg har fået hverdagen til at køre, fået nogle vaner med Theodor, og ellers bare taget en dag ad gangen. Og jeg har godt kunnet mærke på Patrick, at han lige har skullet falde til når han har været hjemme, fordi han har fået en anden hverdag på skolen.

Når man ser hinanden så lidt og samtidig er forældre, synes jeg man bliver udfordret på kærligheden og at få talt sammen. Men heldigvis er vi ret gode til at få talt ud eller hvis vi kommer til at snære af hinanden og råbe højt, går der kort tid og så er det glemt, fordi vi ikke gider bruge tid eller kræfter på at skændes. Men mon ikke det er helt normalt, at skændes lidt og råbe lidt for højt en gang i mellem, når det hele føles hårdt, og man samtidig sover dårligt?

Sidste sommer foran Hammershus. Nu bor vi på øen, og det er jeg så glad for.