4 uger til termin!

Jeg har lige siddet og læst mit indlæg ‘Status på min graviditet: 4 uger til termin’, som jeg skrev d.22/10 2017. Ugen efter, 3 uger før termin, blev Theodor født kl.9:19. Og det er altså lidt skægt at sidde og læse. Især fordi min anden graviditet minder så meget om den første, eneste forskel er, at jeg er mere træt denne gang, og ikke kan lege og fjolle så meget med Theodor, som jeg gerne vil.

1.trimester bød igen på ekstrem kvalme og træthed. Det var en kamp at tage på arbejde og undervise og træne mine seje piger, og det var hårdt at være mor for Theodor. Nogle dage havde jeg virkelig bare lyst til at blive hjemme. Jeg holdt min træning ved lige, fordi det endnu en gang hjalp mig ift kvalme og træthed. Min kost ændrede sig ret hurtigt, og jeg spiste det jeg havde lyst til, for bare at få noget ned.

2.trimester er og bliver det bedste trimester, både under denne graviditet og min første. Igen var jeg ramt af træthed og hovedpine, men energien var langt højere, og det hele virkede lidt mere overskueligt. Denne gang er maven vokset MEGET hurtigere, og kiloene er også steget hurtigere end sidst. Jeg har selvfølgelig været ramt af de samme gener, som sidst, så som kløene hud, blødende tandkød, tør næse, tøj der strammer osv., men 2. trimester er mit favorit trimester!

3.trimester har jeg igen været ramt af kvalme, og virkelig døjet med halsbrand og sure opstød. Og så sover jeg bare elendigt! Under denne her graviditet har jeg været mere plaget af lillebrors spark, primært mine højre ribben, der bare er SÅ ømme. Det gør også, at jeg ikke sover så godt på den side, for jeg får ondt, og ja så er der én side tilbage at sove på – og det bliver sku lidt ‘trættende’ i længden. Mine fingre er netop begyndt at hæve, og tænker jeg har væske i dem, dog ikke så meget i benene. Jeg føler mig utrolig tung og har så svært ved at lege med Theodor, sidde og læse med ham, og det påvirker mig ret meget. Jeg bliver ked af det, og føler mig som en dårlig mor, der lige pludselig intet kan. Men jeg gør mit bedste for at det ikke påvirker ham for meget, at jeg er højgravid.

Træningen har endnu en gang været en vigtig del af min graviditet. Jeg fik stor ros af min jordmoder under min fødsel af Theodor, for at være stærk og som hun sagde “du kunne have presset meget mere” efter 5 presseveer, selvom jeg følte jeg var ved at presse øjnene ud, haha. Men det var dejligt at få bekræftet. For mig har det igen været vigtigt at vedligeholde min styrke og kondition, og jeg forsætter med at træne helt ind til termin. Sidst trænede Patrick og jeg sidst på eftermiddagen, og vandet gik kl.21:30. Siden jeg fandt ud af, jeg var gravid, har jeg styrketrænet (fullbody) 3-4 x ugen og lavet cardio 1-2 x ugen. Og når jeg træner er det alt fra 20 min. til 60 min. Det giver mig energi og overskud, og jeg gør det, fordi jeg gerne vil og elsker at bruge kroppen, også når jeg er gravid. Jeg løb min sidste 5 km løbetur da jeg var 29+5 (uge 30), og det var væsentlig længere henne end sidst. Jeg har trænet hjemme siden jeg var i uge 24, da vi blev ramt af Corona, og alt blev lukket ned. Patrick og jeg tømte mit studie i Rønne og lavede vores gæsteværelse og kontor om til træningsrum, hvilket har været SÅ fedt! Jeg har investeret i en Air Bike, som alternativ til løb, og det er nok den bedste udstyrs investering jeg længe har gjort.

Jeg har løbende delt min vægtøgning under denne graviditet på IG (under højdepunkt gravid/baby), og vil gøre det samme når jeg skal tilbage i form igen. Min vægt er som sagt steget hurtigere, og jeg har taget mere på end sidst, hvor jeg rundede +10 kg. Jeg fik ikke vejet mig her til morgen (glemte det simpelthen, og så havde Theodor og jeg spist morgenmad), men jeg har i hvert fald nu rundet +15 kg.

I morgen (onsdag) går jeg på barsel, det skal jeg nemlig 4 uger før termin, og jeg glæder mig. Selvfølgelig kommer jeg til at savne at træne mine piger og holde styr på mine online klienter, men jeg kan også mærke kroppen er træt og jeg har brug for mere hvile. Jeg glæder mig til at se hvad de næste 4 uger byder på, og om jeg føder før tid igen. Hvem ved 🙂 Og så glæder jeg mig aller mest til at møde lillebror!