Status på #365turnaround

Sunday funday!

image

Sunday funday, ja tak! Det har været en vild uge med masser af arbejde og meget lange dage, og en weekend hvor jeg har været ude torsdag til Distortion, fredag til fest med en veninde og lørdag til et arrangement hvor vi så Champions League finalen (hvor jeg lige imponerede hele selskabet med at score 2 mål i et lille mål der var sat frem!). Og så en søndag, hvor jeg virkelig blev udfordret på træningsfronten! Jeg har nemlig trænet med min personlige træner Joanna i dag, og hun forstår i den grad at presse mig ud i alle mulige øvelser jeg ikke har turdet lave eller prøvet at begive mig ud i. Og jeg er vild med det! Jeg lavede fx pistols med vægt, push up med klap (eller bare noget der lignede 😉 ) reaktionsøvelser, dragon flag og meget andet.

Efter træningen stod den på brunch sammen med mine forældre og min mormor, som alle har været til fødselsdag i Helsingør og havde tid til at komme forbi inden turen gik videre hjem til Bornholm. Vi besøgte Cafe Phenix ved Amager Strandpark. Jeg nuppede lige lidt nutella med mig, haha 🙂 Bagefter kørte vi en tur til Kastellet for at gå en lille tur! Jeg elsker at have besøg af familien!

image

 

Nu står den på lidt foodprep – Vil prøve at bage et brød med Finax blanding, der er både gluten- og laktosefrit, og så plejer jeg altid at forberede en masse kylling, da jeg stort set altid spiser det til frokost og aftensmad. Jeg smider en masse kyllingfilet i et fad, og så i ovnen ved 200 grader i ca 25-30 min. Så har jeg til flere dage, jeg putter noget i bøtter og resten fryser jeg ned i poser, som er lige til at tage op om morgenen, så det er klart til jeg kommer hjem til aftenen.

image

Og så skal jeg ellers bare slappe af på sofaen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på #365turnaround