Solcreme der holder til aktiv ferie!

Min første uge på Marbella Fitnesscamp!

Ja, den er ved at være slut, og hold da op for en uge! Jeg har deltaget på alle hold (undtagen i går fredag, hvor jeg løb på de stejle gader i stedet for boksning), og jeg kan virkelig mærke, at min krop er brugt – på den gode måde 🙂

image

For jeg elsker ferier, som denne! Jeg duer ikke til at holde helt ferie og bare ligge hele dagen og slikke sol eller gå rundt og se byen osv. Jeg er meget mere til at træne, slappe af, bade og nyde solen. Derfor er Marbella Fitnesscamp lige mig. Her er hvad jeg har trænet i den her uge (holdene varede 60 min):

Mandag: 2 x crossfit, zumba og cirkeltræning
Tirsdag: yoga, 2 x crossfit, zumba, cirkeltræning, boksning, bodytoning, 10 km gåtur
Onsdag: yoga, beach workout + boksning og 3 km løbetur hjem, zumba
Torsdag: yoga og velfortjent hviledag!
Fredag: crossfit, zumba, cirkeltræning og 6 km løbetur
Lørdag: 6 km løbetur, zumba, cirkeltræning og crossfit

Der har været fuld knald på hele ugen, men jeg føler stadig at jeg har fået slappet af og kommet af med lidt af min stress. Det har jeg haft brug for!

Hver dag har vi fået den bedste morgenmad, lækker frokost og aftensmad. Det er sund, dansk mad og jeg kan ikke sætte en finger på noget som helst der måtte mangle.

I morgen søndag kommer mine deltagere for næste uge, hvor det er mig der skal stå for alle holdene og give deltagerne en oplevelse og en ferie de ikke lige sådan glemmer. Og jeg glæder mig så meget!

I kan følge med på min snap line_hhansen og så vil jeg selvfølgelig poste flere billeder på Instagram og skrive et par blogindlæg. Skriv endelig, hvis i har spørgsmål til stedet eller træningerne 🙂

image image image image image image image  image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Solcreme der holder til aktiv ferie!