Det her kan fucke min dag op..

Sådan kan du booste din motivation

“At hacke sin motivation handler ikke om, hvad man gør, men om at blive sig bevidst, hvorfor man gør, som man gør”.

I går var jeg til Fitnesskonferencen, og 1 af de 5 foredragsholdere jeg havde glædet mig til at se og høre om var Ida Thyrring og hendes 5 motivationshacks.

Hvem er Ida Thyrring, tænker du måske? Som ung var Ida til landsholdsudtagelse for dressurryttere. I de tidlige 20’ere løb hun flere halvmaratons, og senest vandt hun meget overbevisende titlen som danmarksmester i Athletic Fitness – en Fitnesskonkurrence, der i høj grad kræver både fysisk og mental styrke. Ud fra egen erfaring, en kandidatgrad i sociologi, efteruddannelse i processtyring og organisationsforandring samt mentaltræning med en af landets absolut dygtigste mentalcoaches, Nicklas Pyrdol, har Ida arbejdet indgående med motivation og særligt med udvikling af de redskaber, der kan findes frem, når motivationen ikke lige er der. Hvis nogen kan fortælle og lære andre, hvad det vil sige at være motiveret og målsøgende – så er det Ida.

Selvom Ida kun var på i 30 min., havde hun min fulde opmærksomhed allerede fra start af. Sikke en energi og drive! Jeg blev meget inspireret og motiveret til at se lidt anderledes på mine egne mål, og vil derfor gerne dele hendes 5 motivationshacks med jer:

HACK #1: Er målet og min motivation for at forfølge det klart for mig?
HACK #2: Gør jeg det, der gør mig glad?
HACK #3: Kan jeg dokumentere det – indeni og ikke kun udenpå?
HACK #4: Har jeg valgt de omgivelser, der gør det for mig?
HACK #5: Kender og vil jeg min investeringsstrategi?

Rigtig mange taler om motivation, men hvordan griber man det så lige an? Jeg synes helt bestemt, at Idas 5 hacks er super gode at sætte sig ned og kigge nærmere på. En af de ting, jeg virkelig har erfaret omkring min egen motivation, er mit forhold til mine omgivelser. Jeg føler mig langt mere motiveret, hvis jeg selv er blandt andre, der kan give mig motivationen for at træne og have en sund livsstil. At mine familie og venner forstår min livsstil, og at jeg har fundet en kæreste der deler samme interesse som mig selv, både for at træne dagligt, men også spise sundt.

Hvis du skal til at ændre din livsstil, så kig på din strategi. Vil du kan og du investere i det? Har du opbakningen fra dine omgivelser? Gør du det, fordi det gør DIG glad?

“Det er ikke et problem ikke at være motiveret. Det er et problem, hvis man ikke er motiveret for at finde motivationen”.

img_7181

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det her kan fucke min dag op..