Healthy Fit Camp pigernes workout!

Kæmper du med motivationen?

.. Måske du synes det er lidt svært at finde gejsten frem til at træne og få rørt dig. Måske du synes det er svært at holde den sunde livsstil og takke nej til kage på job.

Uanset hvad, så er det helt normalt, det der med at motivationen ikke er der lige så meget, som den var for et par dage, uger eller måneder siden.

Har du spurgt dig selv hvorfor? Har du prøvet at se indad og mærke efter hvordan du har det?

Hvorfor lokker sofaen og Netflix mere end en tur i træningscenteret?
Hvorfor holder det mørke, kolde vejr dig tilbage for at løbe eller cykle en tur?
Hvorfor giver du op, allerede inden du er kommet af sted til træning?
Hvorfor spiser du 2-3 stykker kage, når du ved, du kan nøjes med at smage på kagen?
Hvorfor tømmer du hele slikskålen, når du ved, du får dårlig samvittighed bagefter?
Hvad er det, der påvirker dig? Er du ked af det, er du trist, er du stresset, har du meget at se til?

Så snart, at du bliver påvirket af ydre faktorer, så rammer det dig indvendig. Hvis der er problemer på jobbet, i skolen eller derhjemme, så påvirker det dig psykisk og måske også fysisk. Her er du nødt til at handle, tage fat i problemerne, få snakket om dem og fundet en løsning. Det kan være med til at give dig ny energi, ny motivation og nyt syn på sagen.

Jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg finder motivation til at træne stort set hver dag og til at sige nej til slik, kager og alkohol. Og jeg vil da gerne indrømme, at det er nemmere nogle dage end andre. Men for mig, så er træning mit frirum og der hvor jeg kan mærke, at jeg lever. Efter hver træning oplever jeg glæden ved at kunne træne, glæden ved at være i stand til at løbe og løfte tunge vægte, og til at bruge min krop. Dét er med til at give mig motivation for at træne og have en sund og aktiv hver dag. Når det kommer til de søde og usunde sager, så er jeg blevet langt bedre til at se på det sådan så, at der skal være plads til både-og og ikke enten-eller. Hvis jeg vil smage kagen eller spise lidt chokolade, så gør jeg det og nyder det. Har jeg lyst til at drikke mig i hegnet eller nyde et enkelt glas vin, så gør jeg det. Men har jeg ikke lyst, så takker jeg pænt nej og lader være. For det handler om mig krop og min sundhed, ikke alle andres.

img_2900

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Healthy Fit Camp pigernes workout!