Når en ulykke kommer tæt på..

5 gode tips til at få trænet!

Jeg tror vi alle sammen kender, den der følelse af, at sofaen og Netflix trækker liiiidt mere end løbeskoene og fitness centeret. Og hvad kan du så gøre? Jeg vil gerne give dig 5 tips, som med garanti kan få dig ud af døren og af sted:

  1. Pak tasken inden du går i seng eller læg dit løbetøj frem. Så kan du træne om morgenen inden arbejde. På den måde skal du ikke tænke på træning resten af dagen, den har du klaret og kan holde fri, når du har fri! Eller tag tasken med på arbejde, så du kan komme til træning lige efter og ikke når at ramme sofaen først.
  2. Gør din træning effektiv, og spar tid. Du behøver ikke træne i 1,5 time eller løbe 10 km for at få udbytte af din træning. Hvis du laver intervaltræning, kan du ‘nøjes’ med at løbe, cykle eller ro intervaller i 20 min + opvarmning. Hold pulsen oppe under styrketræning med superset eller cirkeltræning. Få træningen gjort med fuld fokus, og du kan være færdig efter 30-45 min.
  3. Tænk på, hvordan du har det efter træningen. Det kick du oplever, sveden på panden, pulsen der har været oppe og alle de endorfiner der fiser rundt i kroppen på dig og gør dig glad. Den følelse af “jeg gjorde det sku!”, den er så fed – også selvom det er en træning på 30 min. Husk det.
  4.  Ofte vil din træthed og hovedpine forsvinde efter de første 5-10 min. af din træning, og du opleve mere energi efter. Giv træningen en chance, selvom du føler dig uoplagt.
  5. Planlæg dine træninger for ugen. Du kan fx hver søndag sætte dig ned med din kalender, og se hvad du har af aftaler for den kommende uge og hvor mange træninger du kan/vil nå. Så er du forberedt, og har indgået en aftale med dig selv for ugens aktiviteter!

God træning!

img_4968

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når en ulykke kommer tæt på..