Bakke-intervalløb...

Sommerens ‘must have’ til toilettasken

Altså, forhåbentlig rammer sommeren for alvor Danmark snart (!). Jeg er i hvert fald klar! Og heldigvis tager vi en uge sydpå om en uge i morgen 🙂 Wuhuu.

Hvis du står og mangler inspiration til solcreme, olie, sportscreme, tørshampoo og deo, så kommer her tips og links, til det jeg har i min toilettaske:

Trine’s Wardrobe, After Workout Dry Shampoo. Den er SÅ god, er uden parabener og i mit lyse hår kan man ikke se det. Jeg bruger den efter træning, de dage jeg ikke vasker mit hår.

P20 Sun Protection. Sidste sommer startede jeg med at bruge P20, og må ærligt indrømme det er den bedste solcreme jeg har haft. Især da jeg var på Marbella Fitnesscamp og på en aktiv ferie i Tyrkiet med min kæreste i september. P20 er nemlig en af de solcreme, der holder selvom du sveder, træner og bader. Den beskytter i 10 timer, og den kan bruges af HELE familien.

Faidon Sport, sportscreme. I og med jeg har en aktiv hverdag og træner en del, så kan det ske, at jeg får ømme muskler. Jeg er stor fan af Faidon Sport og deres restitutionsfremmende sportscreme mod muskelømhed. Både min kæreste og jeg bruger den, når vi har været i bad efter træning, hvor musklerne er mest optagelige for cremen. Sportscremen indeholder ingefær, menthol, eukalyptus og kamfer.

Naturlig, Mandel olie. Mandel olie kan bruges både til massage og som kropsolie efter bad. Jeg fik anbefalet en mandel olie i Helsam i stedet for Bio Oil, som eftersigende skulle indeholde hormonforstyrrende stoffer (både Miljøministeriet og TÆNK’s testpanel fraråder brugen af olie til gravide maver). Så den har jeg smidt ud igen, og vil nu starte med mandel olien.

Perspirex, antiperspirant. Jeg er typen der sveder ret meget. Under træning gør det mig intet, men når jeg til dagligt cykler til alt, så er det nu meget rart at kunne slippe for svedpletter under armene. Her bruger jeg Perspirex. Læs mere her.

fullsizerender-jpg

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bakke-intervalløb...