Sådan gik en dag på vores ferie

Sommerens 2 (hårde!) udfordringer

Samarbejde med CPH Half & Zalando

Åh åh.. Jeg ved sku ikke helt, hvad det er jeg har rodet mig ud i! Men den er god nok: jeg skal løbe CPH Half d.16 sept. Shit. Det har længe været et løb, jeg gerne har villet begive mig ud i, men aldrig rigtig fået taget mig sammen til. Men nu skal det være, og jeg både glæder mig og er skide nervøs.

Jeg har løbet 15-16 km før et par gange, men aldrig over 20 km på én gang. Eller altså, jeg løb en halv marathon sammen med min veninde Jeanne på assault runner, som var fucking hårdt! (undskyld mit sprog, men det var det altså). Og så har jeg løbet Etape Bornholm 2 gange, der faktisk er ét marathon fordelt på 5 dage. Det er et af de fedeste løb, og jeg elsker den stemning, der er omkring løbet på vores smukke ø. Derfor glæder jeg mig til at løbe CPH Half, da jeg før har stået og heppet på dem der løb, og nydt den gode stemning og musik.

Ja, jeg ser jo ikke ligefrem ud til at nyde det! Jeg er på vej i mål på 4. Etape på Bornholm, og her går det altså op af bakke! Man kalder 4. Etape for Konge-etapen, og den trækker virkelig også tænder ud. 

Nu skriver jeg sommerens 2 hårde udfordringer, og det er så men fordi jeg igen skal løbe Etape Bornholm og CPH Half. Etapen er i uge 30 (d.23-27 juli), så jeg kan lige nå at få lidt pause og god restitution inden d.16 sept. Men hvordan får jeg lige trænet mig op til at løbe så langt? Og vil jeg stadig styrketræne?

Jep. Jeg vil absolut ikke stoppe med at styrketræne de næste 10-12 uger, fordi jeg skal løbe de 2 løb. Det er vigtigt for mig, at jeg udover at løbetræne, også får styrketrænet for at vedligeholde min styrke, og gøre især ben og core klar til løb. Til min styrketræning vil jeg fokusere på at lave unilaterale øvelser, dvs. hvor man træner et ben (eller en arm) af gangen. Fx step up, lunges og split squat. Det er med til at styrke mine ben, hvor de ‘arbejder alene’, som jo overføres til løb.

Jeg har planlagt, at jeg vil styrketræne 3 x ugen og løbe 3 x ugen. En af løbeturene skal være lang (7-10 km), hvor de 2 andre løbeture bliver en blanding af 5-6 km løbetur eller intervalløb i forbindelse med min styrketræning. Jeg kan formentlig få trænet 4-5 dage, men man ved jo aldrig med en baby på sidelinjen! Heldigvis kan jeg løbe med Theodor i vores Beemoo kombivogn.

Nå, men jeg er altså så spændt på sommerens 2 udfordringer, men ligeså spændt på om der mon er nogle af jer, der læser med, også skal løbe CPH Half d.16 sept.?? Og vil i læse med omkring min træning op til det? 🙂

4 kommentarer

  • Nanna

    Så sejt, Line! Glæd dig. Det er et fedt løb. Jeg skal også løbe det, og jeg er rigtig spændt. Hvilket pace regner du med at løbe i?
    KH Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej søde Nanna. Uh, til halv marathon? Jeg ved det faktisk ikke rigtig.. Målet er bare at gennemføre, men måske lige under 2 timer, så måske pace 5:30-5:45?? Det skal jeg lige finde ud af 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Fedt! Glæder mig til at følge med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg valgte 2:00-2:15, bare for at være på den sikre side 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan gik en dag på vores ferie