I dag har jeg grædt…

Måske jeg har tendens til at være mere følsom, som gravid, men i dag blev jeg både bange og chokeret. Og det var lige i overkanten af, hvad jeg kunne klare.

Patrick og jeg cykler hjem fra Repeat i regnvejr, og i forvejen er jeg i øjeblikket ret nervøs for at cykle og falde, og mine bremser virker bare ikke så godt i regnen. Vi kommer til et lyskryds, hvor der er grønt for os, men alligevel vælger 2 unge fyre at gå over for rødt – den ene og den der er bagerst er på cykel. Vi har (heldigvis) ikke meget fart på, men jeg skal alligevel bremse godt til, og må hoppe af cyklen og rammer styret med maven – ikke voldsomt men let. Patrick derimod rammer hans cykel ret voldsomt, men når at træde fra til siden, så han ikke vælter.

Jeg kan mærke, stødet fra styret i maven, og bliver bange og er simpelthen så tæt på at smide min cykel fra mig og gå hen og råbe af den her unge fyr! Men lyset skifter, og vi cykler videre. Patrick spørger mig så om jeg er okay, og så begynder jeg ellers bare at græde, så vi stopper op og står der og krammer midt i regnen. Jeg kan kun mærke lidt og tror mere det er chokket der har skræmt mig. Vi skynder os hjem, og jeg tager et varmt bad og bliver derefter sendt hen på sofaen med tæppe på. Jeg skal slappe af, og så skal vi mærke ham sparke i maven. Og det kommer nogle få spark, som giver os lidt ro.

Jeg er ved godt mod igen, men hold op, hvor kan det hele bare gå galt og vende på få sekunder. Det er ikke første gang jeg er uheldig på cyklen under graviditeten. Det kan du læse her.

Nu vil jeg bruge resten af aftenen på sofaen, nusse min mave og snakke med min lille dreng <3