Alt om Theodors barnedåb

I lørdags blev Theodor døbt, og hedder nu Theodor Holm Snowman. Jeg var ret nervøs for, hvordan han skulle klare det, og frygtede en masse skrig og skrål. Men han var eksemplarisk! Jeg ammede ham i våbenhuset inden vi skulle ind i kirken, og så sad han hos sin gudmor, Katrine for lige at blive tryg ved hende. Orglet gik i gang, og han kiggede rundt, og hyggede sig under sang og prædike, og sagde ikke en lyd til at få vand i håret. Tværtimod. Han valgte at lukke øjnene og tage en lur, mens præsten henvendte sig til fadderne og talte færdig.

Jeg derimod, jeg tuede. Tårerne trillede ned ad mine kinder, da præsten startede prædiken og fortalte hvordan Patrick og jeg mødtes, og de odds vi egentlig troede vi havde imod os med at få børn (læs her). Hun fortalte om navnet Theodor, at det betyder Guds gave, og for os er Theodor en gave. Kærlighedens gave. Det kunne jeg slet ikke bære og blev simpelthen så rørt. Da vi står foran døbefonden, og præsten henvender sig til fadderne og fortæller, at de er særligt udvalgt af os til at passe på Theo, ja så trillede tårerne om kap igen. Men jeg kunne høre flere snøfte, og jeg skulle bestemt ikke have øjenkontakt med hverken min søster, gudmor Katrine, Linnea eller Cecilie. For så havde jeg bare startet med at hulke!

Men tårerne trillede af ren kærlighed og stolthed.

Efterfølgende havde vi inviteret vores 50 gæster til frokost buffet i Nexø Hallen. Theodor charmerede sig ind hos alle, og klarede hele dagen ud brok 🙂 (Den kom om natten, hvor det hele blev lidt for meget med alle de indtryk, så vi sov næsten ikke – men skidt pyt, han havde den bedste dag sammen med hele sin familie og venner).

Jeg er utrolig taknemmelig for alle dem der kom og var med til at fejre Theodor og hans store dag. Han fik simpelthen så mange fine gaver, og mange skønne hilsner i hans gæstebog. Vi havde også en fodbold med, hvor alle gæsterne skrev deres navn på. Hans far mener nemlig, han bliver en skide god fodboldspiller 😉