#12 Mandags intervaller

Mine bedste tips til at have baby med til træning

Rigtig mange af jer, skriver og spørger hvordan jeg får trænet når jeg har Theodor med mig. Det er ikke altid lige nemt, og det kræver en del planlægning. Jeg havde min første træning 14 dage efter fødsel, en meget let træning, men jeg følte mig klar til at få brugt kroppen uden at belaste den med tunge vægt eller spurter. Dog vil jeg ikke anbefale dig at træne før du for et OK fra din læge efter dit 8 ugers tjek. Jeg trænede helt op til dagen, hvor jeg fødte og kender min krop utrolig godt samt jeg har mange års træningserfaring.

I starten var der virkelig meget, der skulle spille, før jeg kunne komme af sted til træning med Theodor. Det er blevet lidt nemmere, nu hvor han knap er 5,5 måneden gammel, men der skal stadig planlægges. Jeg vil gerne komme med et par råd, til dig der gerne vil af sted til fitness centeret sammen med din baby. Måske det kan gøre din træning bedre og nemmere 🙂

  1. Få det til at passe med en lur. Jeg går af sted når Theodor skal sove, enten ved hans formiddags-, middags- eller eftermiddagslur. I starten vidste jeg, at han sov i 1,5-2 timer, så jeg skyndte mig af sted, trænede i 30-45 min. og skyndte mig hjem igen. Jeg ville nemlig helst nå hjem inden han vågnede, fordi han var meget bestemt på at blive ammet med det samme han slog øjnene op! Opvarmning er som regel min gåtur der hen, så er det ligesom klaret 🙂
  2. Pak tasken aftenen inden og læg træningstøjet frem. Jeg pakker altid min taske aftenen før, og så tager jeg mit træningstøj på om morgenen, når Theodor tager en lur. Vi står op mellem kl.5:30-6:30, og han tager en lur på en times tid ved 7:30-8 tiden. Her sørger jeg for at gøre mig selv klar til træning.
  3. Vær forberedt på, hvad du gerne vil træne. Jeg vil i den grad råde dig til at være klar over, hvad du skal træne, så du ikke skal bruge tid på at finde ud af, hvor du skal starte når du står nede i centeret. Du kan finde inspiration til program her på min blog, både styrketræning og intervaltræning. Hav et program klar på mobilen eller printet ud. Og husk at en træning på 20-30 min er ligeså god som en på 45-60 min. Det handler om intensitet og det du ligger i træningen. Giv den gas når du er der.
  4. Få fingrene i en Sleep carrier. Det er altså vores absolut bedste køb! Og den er genial i barnevognen, så du nemt kan tage din baby med op og rundt i fitness centeret. Jeg havde Theodor med mig rundt i starten i Sleep carrieren, da jeg ikke var helt vild med at lade ham stå og sove ude foran Repeat på Borups Allé. Da jeg startede i Sporting Health Club i midten af januar, lod jeg Theodor stå og sove ude i opgangen i barnevognen. Så har jeg bare min alarm med.
  5. Accepter at du må gå igen. Jeg har droppet træningen mange gange, fordi Theodor er vågnet og ikke har fået sovet nok. Jeg dropper træningen, hvis Theodor vågner allerede efter 20 min., for det er slet ikke nok søvn for ham. Han skal gerne sove i mindst en time, og så må jeg gå igen og gå med barnevognen, så han kan sove videre. Og det er da møg ærgerligt ikke at få trænet, nu hvor man står der i træningstøjet, og lige var kommet i gang med træningen. Men så må man bare prøve igen i morgen. Dine graviditets kilo skal nok forsvinde 🙂

wpvt3216

Jeg håber du kan bruge mine tips, og spørg endelig, hvis der er noget du gerne vil vide. Jeg har desuden plads på mit Mor & barn hold, som kører på månedsbasis i Sporting Health Club. Næste hold starter mandag d.7/5-18. Vi træner mandage og onsdage kl.11-12:15, det koster 1.800 kr. pr. måned, og du tilmelder dig ved at sende mig en mail til lineslivsstil@gmail.com. Du kan læse mere om holdet lige her.

Hjemmetræningsprogram til nybagte mødre

1 kommentar

  • Christa Jensen

    Op til hvor gammel var Theodor, mens du havde han i en Sleep carrier i fitness?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#12 Mandags intervaller