#29 Mandags intervaller

Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg faktisk ret sej!

Hold da op for en overskrift, tænker du måske! Og måske mor-politet kommer efter mig, men så må de det. For jeg vil sku egentlig gerne have lov til at give mig selv et skulderklap.

De sidste knap 9,5 mdr. har været ekstrem hårde, og mor-livet har vist taget mig lidt med bukserne nede. Jeg vil gerne indrømme, at jeg i min vildeste fantasi, ikke troede det ville være så hårdt at blive mor. Nu vel, jeg vidste godt, at der ville blive vendt fuldstændig rundt på mit liv og min hverdag, men helt forberedt kan man vist aldrig blive på dét. Men selvom det er skide hårdt, så er jeg mere lykkelig end nogensinde! For Patrick og jeg har altså fået noget af en guldklump 🙂

Derfor synes jeg selv, at jeg faktisk er ret sej, når jeg tænker på, alt det jeg formår. Jeg har overskud til arbejde, da jeg er på deltids barsel. Jeg træner 4-5 x ugen, og er stærkere end nogensinde før. Og jeg elsker altså at styrketræne og løbe – det er langt fra en sur pligt. Jeg gør mit bedste, som mor for Theodor og som kæreste til Patrick. Jeg føler mig glad, tilfreds og lykkelig. Det er da meget sejt, er det ikke?

Jeg vil gerne give dig, der er i samme båd, et skulderklap. Du gør det pisse godt, husk det, når det føles aller hårdest. Når du ikke har sovet mere end 2 timer i streg i flere måneder. Du er sej!

‘2 år, 2 kg og en fødsel til forskel’

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#29 Mandags intervaller