Mig og mit svedige problem

Jeg har ikke sovet i et år…

Jeg føler vitterlig ikke, jeg har sovet det sidste år. Theodor kom til verden for 13 mdr. siden, d.29/10, og siden den dag, har min nattesøvn været nærmest ikke-eksisterende. Og det er altså bare møg hårdt. Lige nu er vi igennem en benhård fase, hvor Theodor vågner mellem kl.01-03, og nægter at sove videre. Ikke fordi han er ked af det, han er bare lysvågen. Der går ca. 2 timer, så falder han til sidst i søvn, og sover til kl.5-6, er vi heldige kl.6:30, men det er sjældent.

Status på vores nattesøvn – sover Theodor bedre?’

Og nattesøvn er virkelig noget, vi har kæmpet med. Theodor har endnu ikke sovet igennem, som det så populært kaldes. Han har max formået at sove i 5-6 timer i streg, men det kan næsten tælles på en hånd, hvor mange gange det er sket. Ellers er en god nattesøvn 4 timer i streg for os, haha.

Theodor bliver puttet omkring kl.19, og sover i sin egen seng i et værelse ved siden af os. Der er meget lyt i lejligheden, så vi lister altid rundt og snakker lavt om aftenen. Selv går jeg ofte i seng kl.21. De sidste 2 uger har vi været vågen midt om natten, men til sidst lige fået 2 timers søvn mere. Andre nætter, er jeg oppe for at give ham sutten 2-3 gange, men hvor han heldigvis bare sover videre.

‘Er amningen slut?’

For nogle uger siden valgte vi at ændre hans lure i løbet af dagen, så han forhåbentlig ville nøjes med at tage én lang lur. Derfor ser vores dag sådan her ud:

Vi står op kl.5-6 (Patrick skal op kl.5 til hverdag). Theodor får en lur ved 8 tiden på en times tid (i et par dage måtte jeg vække ham, men nu sover han max 1 time af selv). Kl.12-13 er han træt igen, og sover i 2-3,5 time. Og så er han træt igen ved 18:30-19 tiden.

Jeg ville sådan ønske for os alle 3, at vi snart får en bedre nattesøvn, eller bare nogle flere sammenhængende timer. Det tager hårdt på energien, humøret og parforholdet. Vi krydser fingre! Og til sidst, så vil jeg gerne takke jer, der skrev til mig på Instagram. Jeg følte, vi gjorde noget forkert, fordi Theodor vågnede midt om natten og ikke ville sove videre, men at dømme ud fra alle de beskeder jeg fik, så er vi bestemt ikke de eneste.

Se lige hvor sød han er. Billedet er taget for nogle måneder siden, men han ser stadig ligeså sød ud. Theodor har altid sovet godt om dagen, men ikke om natten. Men er det ikke altid sådan? At de enten sover på det ene tidspunkt og ikke det andet?

8 kommentarer

  • Line

    Det er bare røv hårdt! Ved vores første to drenge brugte jeg ufatteligt meget krudt på, at få dem til at sove og undre mig over, hvordan alle (= nogle) fik deres børn til at sove hele natten? Ved vores 3. og 4. dreng havde jeg opgiver og focus var skiftet til, at søvn til os alle var vigtigst – uanset hvor og hvordan. Og det hjalp meget. Om vi sov så frygteligt meget mere ved jeg ikke helt, men jeg lod mig ikke gå så meget på af det mere. Nu er de 2 store 12 og 10 år og de sover ofte hele natten i egen seng. Men de to yngste på 2,5 og 7 år vågner næsten hver nat 1 til flere gange. Ofte kan de sove videre hos os. Så sådan bliver det. Jeg er blevet mester i, at falde i søvn på 1 sek 😉 Hvis de er vågne længere tid, er det ofte tænder, vokseværk, sult eller tørst.
    Kan Theodoe være sulten?
    Nogle har behov for natmad/-grød. Bare et forslag.
    Når vores er vågne i længere tid tænder vi aldrig lys of forsøger, at lade være at snakke mm. Vi er meget kedelige 😉
    X’er for at det snart bliver bedre hos jer
    /Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Line 🙂 Hold da op, det lyder på en måde lidt sjovt (altså på den søde måde) at de har været forskellige på det punkt 🙂 Hm, jeg synes han spiser en del i løbet af dagen, og får mad 17:30-18, og bliver puttet kl.18:30-19. Men har godt tænkt, at det kunne være. Vil bare ikke starte en dårlig vane med et natmåltid..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Du er slet ikke alene. Har en pige på snart 4,5 år, som meget sjældent sover en hel nat. Og en baby på 9 mdr., som sjældent sover mere end 2,5 time i streg. Så kender alt til det du skriver om.
    Keep up the good spirit! Du gør det godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Tine. Puha.. Det lyder virkelig hårdt!! Sender dig en masse gode tanker og forhåbentlig snart en bedre nattesøvn 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann-Sofie

    Shit hvor er han sød på det billede! Det måtte jeg bare lige sige…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ann-Sofie. Tusind tak! Det er altså også et af mine yndlings billeder af Theodor 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Kære Line
    Ja fuck hvor er det hårdt! Jeg har selv en søn – dog kun på 6mdr. Som heller aldrig har sovet mere end max 3 timer i streg om natte, og det er sket 4 gange 😱
    Det er udmattende og sindsygt hårdt for parforholdet.
    Jeg tænker at hvis man som par kan komme igennem søvnløse år med småbørn, så burde man kunne klare ALT sammen.
    Du gør intet forkert, nogen børn er bare sådan.
    Sender en masse søvestøv og energi jeres vej !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sarah. Åh ja! Det tror jeg bestemt også, at parforholdet efterfølgende kan. For shit hvor bliver man sat på prøve som par og forælder. Sender også noget retur til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mig og mit svedige problem