Ulemper ved at flytte fra storbyen

Jeg har fået min menstruation igen!

Så skete det. Lige godt og vel 2 måneder efter, jeg stoppede med at amme, kom min menstruation igen. Og den er altså kommet tilbage for fulde hammer. Jeg har haft menstruationssmerter og blødt en del. Men det føles rigtig rart, at mit system virker igen, hvis man kan sige sådan 🙂

Apropos barn nr.2 og menstruation

Jeg har ikke haft min menstruation i 2 år’

Før jeg blev gravid, eller før jeg mødte Patrick i sommeren 2016, havde jeg ikke haft min menstruation i 2,5 år. Men så kom den tilbage, og jeg nåede at have menstruation 3 gange, før jeg blev gravid.

Cravings, træthed og kvalme’

Jeg vil gerne indrømme, at jeg har gået og været bekymret for, om min menstruation mon ville vende tilbage og hvornår. Flere af jer skrev til mig, at i havde fået den selvom i ammede, eller at i fik den lang tid efter i stoppede med at amme. Vi vil gerne have en lillesøster eller lillebror til Theodor, altså ikke lige nu, men inden for den nærmeste fremtid. Og det er dejligt at vide, at det kan lade sig gøre nu, selvom jeg kender et par stykker, der faktisk er blevet gravide, selvom menstruationen ikke var kommet igen efter første barn.

Jeg er virkelig glad og stolt over min form, her knap 14 måneder efter min graviditet. Det har taget tid, og jeg har trænet og passet min kost. Men er pisse stolt af mig selv! Og nu giver det endnu mere ro i sjælen, at min menstruation er tilbage igen (i hvert fald for mit vedkommende, med den forhistorie jeg har, før jeg fik Theodor)

4 kommentarer

  • Mette

    Jeg har ikke fået min menstruation i 1 år i hvert fald.. Eller faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst fik den, hvor det var helt naturligt.. Jeg kan mærke jeg er meget bekymret for det der med, om det vil påvirke min mulighed for at få børn.. Derfor synes jeg det er rart at læse, at du/I fik Theodor, selvom du havde gået 2,5 år uden din mens.. Jeg er ret sikker på det er fordi jeg træner for meget(og spiser for lidt), men jeg har så svært ved at give slip på mit mønster.. Har du nogle råd? -Jeg synes virkelig du er en fornøjelse at følge!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mette. Ja, det er fantastisk min menstruation kom igen og vi fik Theodor. Jeg har skrevet om det, hvis du trykker på de indlæg jeg har linket til. Jeg skriver bla., at det ikke havde noget med min træning at gøre, fordi det netop var noget af det eneste jeg ikke ændrede. Tværtimod trænede jeg det samme omend lidt mere intensivt, men det der virkede for mig har højst sandsynligt været mindre stress, ro på fordi jeg fandt kærligheden og at jeg skruede op for mere fedt i min kost.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Jeg blødte også virkelig meget første gang jeg fik mens efter jeg stoppede med at amme. Anden gang var det lidt mindre, men stadig en god portion, vil jeg sige 😅 Håber det klinger af efterhånden, så jeg ikke skal gå og være bekymret for at bløde igennem

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Kamilla. Ja, det håber jeg også! Det er lidt ubehageligt. Men samtidig er jeg også glad for, at det er vendt retur 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ulemper ved at flytte fra storbyen