Fullbody program til din weekendtræning!

Sådan gik vores flytning

Glædelig mandag, alle sammen! Så er første uge gået, siden vi flyttede fra København til Bornholm, og jeg synes godt nok dagene er fløjet af sted. Vi er næsten kommet helt på plads, og det føles bare så godt. Vi har allerede hygget og besøgt familie og venner, så det er dejligt at være tilbage og tættere på dem. Dog kan jeg godt mærke, at jeg savner mine veninder i København, men det tænker jeg er helt normalt og okay 🙂

Nu skal den sidste uge klares, hvor jeg er alene med Theodor inden jeg på fredag tager til København for at hente Patrick og de sidste ting. Og så er vi alle samlet i det lille hus (og ja, der kommer billeder og housetour, det lover jeg).

Tilbage til sidste weekend, hvor vi flyttede og fik hjælp fra Danmarks Flyttefirma. Vi havde fået to forskellige tilbud, og valgte Danmarks Flyttefirma, fordi deres tilbud indeholdt alt: 3 x flyttemænd, levering af flyttekasser, bobleplast, papir m.m. Og det endte med at være en super god flytning med nogle meget søde og kompetente fyre! Og nej, det er ikke et sponsoreret samarbejde, vi betalte for flytningen.

Nu har jeg flyttet 15 gange på de sidste 11 år i København, men den her flytning syntes jeg var lidt mere omfattende, og det er nok fordi det var en længere distance 🙂 Flyttemændene kom lørdag eftermiddag, og så tog vi selv til Bornholm om aftenen. Søndag formiddag kom flyttebilen til øen, og det tog dem kun 1 time og så var alt båret ind i huset.

Står du og skal flytte, så kan jeg kun anbefale Danmarks Flyttefirma. De kommer på besøg inden flytning for at se, hvad der skal flyttes og vurderer, hvor meget det hele fylder osv, og kommer efterfølgende med et tilbud.

2 kommentarer

  • Åh, flytning – bare tanken giver mig helt stress, efter sidste års flytten sammen med kæresten i december måned – godt det gik godt (;

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det var en hård omgang med vores flytning, men det gik heldigvis rigtig godt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fullbody program til din weekendtræning!