Flyvende start på weekenden med et fedt træningsprogram!

Var det forkert af os at flytte fra Kbh til Bornholm?

Nu har vi boet på solskins øen Bornholm i 3 måneder. Jeg synes tiden er fløjet af sted. Det har også været 3 hektiske måneder, nu hvor jeg tænker over det. Patrick startede som VVS lærling et nyt sted i starten af januar, Theodor startede i dagpleje i starten af januar og jeg åbnede mit eget Studie d.7/1. Heldigvis havde jeg to dage til at ‘køre Theodor ind i dagplejen’, inden d.7, og det gik bare så godt. Allerede anden dag blev han der alene og sov til middag. Mega sejt. Og så kunne jeg lige nå at gøre mit Studie klar til første.

‘Theodors start i dagpleje og gode råd’

Siden da, synes jeg hverdagen bare kører derud af. Jeg afleverer Theodor hver morgen mellem kl.7-7:30, og Patrick henter ham ved 16 tiden, når han kommer retur fra Nexø. Han kører nemlig af sted hver morgen kl.6:30. Når jeg har afleveret Theodor tager jeg på arbejde, oftest får jeg trænet inden jeg sætter mig foran computeren eller før jeg skal have personlig træning eller holdtræning. Tirsdag og torsdag kører jeg til Nexø, når jeg har afleveret Theodor. Og så flyver dagen ellers af sted, om aftenen har jeg hold til kl.18 eller 18:30, og så når jeg lige hjem, og spiser og hygger med Theodor og Patrick.

I weekenderne sørger vi for at være sammen, slappe af, hygge, lege, besøge familie og venner.

Så ja, dagene går og nogle gange kan jeg slet ikke følge med. Lige nu er det, der stresser mig mest, vores hussalg. Vi vil så gerne videre og købe drømmehuset, men vi skal have solgt vores eget hus først. Det har været til salg i 2 måneder nu, og det føles bare som uendeligt lang tid. Og var det så forkert af os at flytte tilbage til Bornholm allerede i december sidste år?

‘Jeg er så frustreret over vores boligsituation’

Nej. Det synes jeg ikke. I København boede vi i en 3 vær. lejlighed (90 kvm), og lige nu bor vi et lille byhus på 66 kvm. Der er kun et soveværelse, og Theodors legetøj står i stuen og hans seng ude i vores repos rum (ved trappen). Men vi flyttede tilbage til al vores familie, nogle af vores venner og til skønne omgivelser. Vi syntes begge, at det var bedst at flytte tilbage, sætte huset til salg og så vente. Det føles bare lidt nemmere og bedre, selv at kunne ordne huset før en fremvisning, snakke med ejendomsmægler osv., og samtidig selv se på huse.

Ja selvfølgelig savner jeg København – men jeg savner aller mest mine veninde, som bor der. Jeg savner som sådan ikke at bo i storbyen, for jeg føler mig hjemme på Bornholm.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flyvende start på weekenden med et fedt træningsprogram!