Vind et par Reebok Nano 8.0

Nedtælling til jeg bliver alenemor

Puha, jeg går virkelig og tæller ned til d.8/4 med en klump i maven, hvor mor livet for alvor skal stå sin prøve. Jeg skal nemlig være alene med Theodor i 10 uger. Og før du tænker: der er altså mange mødre, der er alene med deres børn – og dem har jeg kæmpe respekt for. Jeg føler dog, at min situation er en smule anderledes end normalt, fordi jeg er selvstændig og arbejder på forskellige tider. Men der er med garanti mange alenemødre, der også er selvstændige og som får det til at fungere.

Og det satser jeg også på, jeg får det til. Jeg er bare pokkers nervøs.

Normalt afleverer jeg Theodor i dagpleje hver morgen mellem 07.30-08, og så plejer Patrick at hente ham kl.16, når han har fri. Jeg har nemlig personlig træning og holdtræning hver formiddag, og mandag & onsdag kl.15:30-19:00 (i Nexø), og tirsdag & torsdag kl.16:30-17:30 (torsdag 19). Det betyder, at jeg selv kan hente Theodor mandag, onsdag og fredag, hvor han så må komme med mig til Nexø, og hvor vi lige kan nå at køre retur og hjem til hans sengetid (30 min. køretur). Tirsdag & torsdag kommer familien til at hjælpe mig med at få hentet Theodor, og det er jo en af den kæmpe store fordele, der er for os efter vi er flyttet retur til øen.

Var det forkert af os at flytte fra Kbh til Bornholm?’

Nu sidder du måske og tænker, ‘hvad skal Patrick i 10 uger?’. Han skal på skoleophold i Nykøbing Falster, fordi han er i gang med at uddanne sig til VVS’er. Der er ikke nogen skole her på øen, desværre. Han har 3 x 10 ugers skoleforløb tilbage inden han er færdig december 2020. Og det er det første ud af de tre. Nu må vi se, hvordan det kommer til at gå, men med familiens hjælp, så kommer det forhåbentlig til at spille 🙂

 

4 kommentarer

  • Natasha

    Hej Line.
    Jeg er alene med min datter som godt nok kun er 9 måneder i forhold til din Theodor, men min klart største anbefaling er, at du skal gøre det så nemt for dig selv som muligt mht aftensmaden. Lav så meget du kan inden Patrick tager afsted, og så frys det ned. Hav evt nogle portioner af diverse retter hos familie. Så skal du bare tage noget ud om morgenen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Natasha. Tusind tak for dit råd 🙂 Og du har ret, jeg skal lave så meget klar som muligt. Desværre er vi lidt udfordret på fryseren, da vi kun har en lille bitte fryser i vores køleskab, haha. Men lad mig se, hvad jeg kan få proppet derind!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Al respekt til enlige mødre! Her nyder vi godt af en barnepige, det er en ung pige på 14 år som henter en gang i ugen ca når vi ikke selv kan nå at hente, vores dreng er 16 mdr

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pernille. Ja, det har jeg også overvejet, men til en start så giver vi det en chance og ser om vi ikke kan få det til at fungere med familiens hjælp 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind et par Reebok Nano 8.0