Hård, effektiv træning på trods af...

Bliver jeg nogensinde tilfreds?

Mine tanker får altid frit slag, når jeg slapper af og kommer lidt væk fra hverdagen. Den sidste uge har jeg været på ferie på Gran Canaria med familien og min kæreste, og jeg har i den grad nydt det. Vi har heldigvis en dag mere i morgen, inden vi flyver retur til København tirsdag morgen.

4c2c2118-62f4-4527-9961-710b951de5e4-jpg

Jeg tror ikke jeg er den eneste, der lige når at tænke: “uh, så er det tid til at finde bikinien frem..” når man pakker og skal af sted sydpå. Men hvorfor bliver man (jeg?) nervøs ved tanken om at vise min krop frem ved poolen? Er jeg ikke tilfreds med den måde jeg ser ud på?

Og til det kan jeg kun ærligt svare; nogle dage. Nogle dage har jeg det bedre med mig selv og min krop end andre dage. Nogle dage føler jeg mig bare ikke tilpas i min egen krop. Men det er blevet bedre, hvilket jeg kan takke min kæreste for. Og han måtte lige hanke lidt op i mig forleden dag, da jeg blev ved med at brokke mig over mit udseende og min krop. Han vendte lige hele situationen rundt, og fik mig til at se på alle de positive ting, der er ved mig selv. Han nævnte blandt andet, at:

  1. Jeg er ikke nær så stresset længere, som jeg har været
  2. Jeg har fået min menstruation igen efter 2,5 års ‘pause’
  3. Jeg har en kæreste, der kan lide mig for den jeg er, og den måde jeg ser ud på
  4. Jeg føler mig pisse stærk
  5. Jeg kan træne, løbe og bruge min krop
  6. Jeg skal flytte i en større lejlighed om 1 måned sammen med min kæreste
  7. Jeg føler mig elsket, tryg og fyldt op af kærlighed
  8. Jeg har en familie, der støtter og hjælper mig i alt, og veninder der er der for mig 100%
  9. Jeg har et arbejde, som jeg elsker med skønne kollegaer
  10. Jeg er sund og rask

Når jeg læser de 10 ting, kan jeg godt blive sur på mig selv. Det var en øjenåbner, som selv jeg også har brug for en gang i mellem. Et kærligt spark i røven, hvis man kan sige det på den måde 😉

Hvad kan jeg så gøre for at blive helt tilfreds med mig selv – og er det muligt? Måske. Jeg vil i hvert fald læse de 10 ovenstående punkter op, noget oftere, jeg vil starte hver morgen med at sige til mig selv, at jeg er skøn, dejlig, flot, sød, stærk, sund, rask, elsket osv. Det er på med ja-hatten! Det er nemmere sagt end gjort, og kræver i den grad, at man arbejder med sig selv. Men det er jeg villig til, og jeg vil gerne dele mine tanker med dig med dette blogindlæg. Hvis du selv kæmper med din tilfredshed og selvtillid, så del det gerne i en kommentar nedenunder eller send en mail til mig, lineslivsstil@gmail.com <3

img_8378

6 kommentarer

  • Sine Lykke Olsen

    Hvor dejligt skrevet og meget relevant for den verden, vi lever i. Med alle de idealer og tydelige rammer for, hvordan man helst “skal” se ud..
    Jeg kender det alt for godt, Skal selv til Gran Canaria om en uges tid og ser bestemt ikke frem til, at skulle vise mig i bikini…Det bare åndsvagt, for jeg er hverken tyk eller overvægtig! Men langt fra tilfreds og til tider rigtig ked af min krop, specielt i så lille et outfit 😉
    Meget af det er jo oppe i hoved og har desværre ikke en ligeså opmærksom, forstående og omsorgsfuld kæreste, som dig, han lyder god☺❤
    Men i bund grund er det jo også min egen kamp, og der kæmpes💪☺ Det bare nogle dage rigtig svært.
    Synes btw at du ser fantastisk ud, både smækker lækker OG stærk og sund👌💪🙌👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sine! Mange tak for dine søde ord 🙂 Nyd din ferie, og tænk på alt det positive der omgiver dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Lyngholm

    Godt indlæg Line!
    Du har så meget ret. man kan hurtigt komme til at brokke sig over det ene og det andet.
    Du ser pisse dejlig ud, nu har jeg jo været så heldig at se dig i bikini flere gange 😀
    Og hvor er i bare skønne i to, dejligt at se hvor glade i gør hinanden – det stråler ud af jer på billederne. Kys fra jylland!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak, søde Mette! Vi har det også skønt, kan du tro og det er netop det jeg burde nyde – og det gør jeg nu endnu mere 🙂 Og hvor er hun skøn, lille Amilia <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Sikke et relevant indlæg – og især for mig, tak!
    Om to uger drager jeg ud på en længere rejse på 2,5 måned, hvilket jeg glæder mig helt vildt meget til! Ikke nok med at jeg skal vise mig i bikini (som jeg virkelig hader), så skal jeg også væk fra en dagligdag med 5 ugentlige træninger og sund kost… Jeg kan allerede nu mærke, at jeg bliver sur og nærmest ked af det ved tanken om flere uger i bikini. Men har også bestemt, at det ikke skal være en klods om benet og en forhindring på at få verdens fedeste tur – og hvem ved, måske lærer jeg at elske at gå i bikini ✈️🌏🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nyd din ferie!! Jeg er sikker på du får en god ferie, så længe du slapper af og fokuserer på alt det positive dig omgiver dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hård, effektiv træning på trods af...