5 træningstights til max 500 kr.

#41 Mandags intervaller

Altså nu ville jeg gerne skrive, at vejret endelig er blevet godt og sommeren kalder.. Men eftersom der både var regn og slud i weekenden, i hvert fald her på Bornholm, så venter jeg lidt med det. Men, måske du er begyndt at løbe ude alligevel og gerne vil have inspiration til dit løb og til intervalløb? Så får du det i hvert fald her 🙂

Elsker mine nye løbesko! Har du læst mit indlæg hvor jeg kommer med mine bud på gode løbesko?

Jeg har nu 2 gange løbet intervaller uden for, og jeg må indrømme, at det er jeg ret vild med. Jeg plejer at lave mine intervaller inde på løbebånd, fordi jeg synes jeg bedst kan presse mig der og skrue helt op for tempoet. Men jeg må tage mine ord i mig igen, det er lige så fedt ude!

Her kommer mit program fra i går:

3 min. low + 3 min. medium
1 min. high -> 1:30 min. low x 8
5 min. low

(low: langsomt tempo, medium: medium tempo, high: høj intensitet/spurt)

Det blev til 5 km i alt, men da jeg ikke nåede at vende om i tide, endte jeg med at løbe 3 km mere for at nå helt hjem 🙂 Jeg brugte min Endomondo til at styre intervallerne, og måtte betale for Premium udgaven for at kunne bruge intervalprogrammet. Men jeg synes bestemt det er pengene værd. Det er så smart, at damen i øret holder styr på tiden, antal intervaller, km, pace osv. Det kan kun anbefales!

Under træningspas, indstillinger, type af træning, finder du intervaltræning

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 træningstights til max 500 kr.