Dengang da jeg ikke var nogens mor

Mon jeg er den eneste, der en gang i mellem, godt kan savne ikke at stå til ansvar for andre end sig selv? Du ved, hvor du ikke er nogens mor, men bare dig selv (eller måske med en kæreste)? Jeg kan nærmest ikke huske, hvad pokker jeg fik tiden til at gå med. Det føles som evigheder siden, og Theodor er altså kun knap 21 måneder gammel, haha 🙂 Men jeg tænker, du ved, hvad jeg mener.

Dengang da jeg ikke var nogens mor, der gjorde jeg lige, hvad der passede mig og hvornår det passede mig. Jeg arbejdede meget, fra tidlig morgen, midt på dagen og nogle gange om aftenen. Jeg trænede når jeg havde tid og lyst, og jeg mødtes med veninderne, når jeg havde tid.

Når du er nogens mor, må du ofte gå på kompromis, og du må i den grad også begynde at prioritere anderledes. Andet ville vel egentlig også være mærkeligt? Vores hverdag kører med faste rutiner, jeg afleverer Theodor mellem kl.7-7:30, tager på arbejde kl.8 og har fri så jeg kan hente Theodor senest kl.15:30. Tirsdag og torsdag møder jeg kl.15:30-18:30, så der har farmand hente tjansen og hygger sig med Theodor ind til jeg kommer hjem, og kan nå at lege med, inden Theodor bliver puttet ved 19-19:30 tiden.

Nogle dage er det et puslespil med at få planlagt vores træning, indkøb, husarbejde osv. I og med jeg lidt arbejder 24/7 og selv bestemmer over mine arbejdstider, plejer det hele heldigvis altid at gå op i en højere enhed. Men nogle dage ser jeg ikke Patrick særlig meget, fordi han kører af sted kl.6:30 og træner om aftenen efter vi har spist, og jeg ofte sidder og arbejder. Derfor elsker jeg vores weekender, hvor vi prøver at lave så meget vi kan sammen, alle 3.