Røvballe-booty-lårbasse program!

Vores sommerferie planer

I morgen går Theodor og jeg på ferie i 3 uger. Patrick har desværre først ferie i uge 34, hvor vi skal til Marbella og i uge 35 når vi er hjemme igen. De næste 3 uger er jeg derfor hjemme med Theodor, hvor jeg kun skal have lidt personlig træning og stadig have kontakt med mine online klienter. Jeg vil dog prøve at holde så meget fri, som jeg kan.

Men hvad skal vi mon lave?

I morgen får vi besøg af Maja og Anders, der har Emil, som er 3 uger ældre end Theodor. De bor på Sjælland, så vi ser dem desværre ikke særlig ofte, og derfor bliver det så hyggeligt med et besøg. De bliver til tirsdag, så vi har god tid til at tage på stranden, slappe af og tage rundt på øen og lege turister.

Ellers tænker jeg, at Theodor og jeg skal på stranden, hvis vejret er med os. I uge 34 tager vi alle 3 til Marbella, hvor jeg har fitness camp med Linnea igen. Jeg glæder mig til at vise Patrick campen,og så bliver det også mega fedt at have Theodor med igen. Nu er han et år ældre og kan meget mere end sidst, så det bliver forhåbentlig også nemmere at have ham med 🙂 (sidste år brugte jeg bla. flere timer på at få ham til at sove om aftenen, og så var min mor meget inde med ham, fordi han ikke kunne gå og det var for varmt at være ude).

Hvad har I af sommerplaner? Nogle gode ideer til, hvad vi kan lave?

Theodor elsker at gå ture ned til havnen, hvor vi ser på både, lastbiler, busser, traktor osv. Så vi skal med garanti gå en tur hver morgen 🙂

1 kommentar

  • Hvor lyder det dejligt 😀
    Min juli-liste så sådan her ud, https://www.venterpaavin.dk/2019/07/02/juli-listen/ hvor der er en del endags-ture, lidt fejring, openair-events og andre hyggeligheder 😀 I juni var jeg desuden på tøsetur til London og i august venter Danmark dejligst festival, musik på torvet i Blokhus, en tur til Fyn og et smut til Prag med min kæreste 🙂

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Røvballe-booty-lårbasse program!