Aldrig før har jeg ejet så mange (fine) kjoler, som jeg gør nu. En af grundene til det er mit samarb
Se næste indlæg >
Kan vi snakke lidt om opdragelse?
Uh ha, det er med garanti et ømt emne, eller måske et, hvor man virkelig kan dele vandene, det der med børneopdragelse. Det sidste stykke tid har jeg tænkt over, hvad jeg siger til Theodor, og der er især noget, jeg gerne vil ændre.
Jeg tror, at Theodor ligesom alle andre tumlinger, udforsker hverdagen og prøver grænser af. Jeg tager mig tit i at sige ‘pas på, Theodor’, ‘forsigtig’, ‘nej!’, men det vil jeg gerne ændre på og lade være med. Jeg tror nemlig det kan sætte sine spor og gøre Theodor usikker og måske gøre, at han ikke tør udforske tingene. Hvis han konstant får af vide, at han skal passe på, så begrænser det ham måske senere? Men hvad kan jeg så sige til ham? For nogle gange er det lige lovlig farligt, det han begiver sig ud i, uden at han overhovedet er klar over konsekvenserne af det.
Jeg har tænkt mig, at skære ned på ‘pas på’, men i stedet for guide ham og fortælle, hvor han kan sætte foden når han kravler, se op osv. Eller måske du har et godt råd eller erfaring med noget, du har gjort, der har virket godt?
Hvis der er noget Hector gør som vi synes er lidt “farligt” så går vi over og står så vi kan gribe ham, etc. Det er vores ansvar at “passe på” og ikke noget der skal begrænse ham. Sådan var vores politik meget da han var yngre.. Nu er han lidt over 2 med et meget veludviklet sprog og forståelse, så nu kan vi sagtens sige at han skal passe på ikke at træde der eller at han skal have en voksen med, hvis han skal op af en stejl trappe osv. og så forstår han det uden vi synes det hæmmer ham.