Jeg har fået min menstruation igen!

Jeg føler, jeg konstant siger nej

Åh, jeg håber ikke jeg er den eneste, der har det sådan her. Jeg føler, jeg konstant siger ‘nej, Theodor’ eller ‘stop, det må du ikke’. Og hver aften sidder jeg med en smule dårlig samvittighed, over at have skældt Theodor ud eller sagt nej 1.000 gange i løbet af dagen. Har du det også sådan?

Der er fart over Theodor, han elsker at udfordre ALT. Han er meget bevidst og virkelig stædig. Det er jo både godt og dårligt. Han har temperament, og det tror jeg han har arvet fra både sin mor og far, haha. Samtidig er han en lille charmør og deler gerne ud af kys og kram til alle han møder og snakker med. Desuden er han god til at sidde for sig selv og lege, og det er virkelig rart med en pause på 5 min en gang i mellem.

Jeg ved ikke om det er mig, der gør noget forkert, men jeg synes bare, der er ting han skal lære, at det må han ikke. At åbne skuffer og skabe, spise toiletpapir, smide ting i toilettet, hive stik ud eller smide mad på gulvet, det siger jeg altså ‘nej!’ til. Nogle som kan føle med mig her? 🙂

6 kommentarer

  • Louise

    Kære Line.
    Må jeg foreslå en skuffe til Theodor måske i køkkenet eller der hvor det er hans favorit sted at gå hen og åbne skuffer? Jeg ved fra min kæreste at han og hans søster havde deres egen skuffe i køkkenet så kunne de rode, åbne og smide på gulvet så tosset som de havde lyst til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Louise. Det har jeg prøvet – uden held, men der er 2 skuffer han bare kan gå i krig med, haha 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Hej Line
    Åh, herhjemme er det 100 % lige sådan. Har en dreng på snart 2 år og han vil bare frem i livet. Han prøver hele tiden grænser af. Og føler ikke jeg laver andet end at sige nej. Han vil gerne køre bil, kravle op på spisebordet, smide med ting og så snart jeg siger nej bliver han sur/ ked af det. Det er ekstra hårdt da min kæreste er i USA en uge. Så det er svært til tider herhjemme. 😊😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sabina. Jeg føler med dig! Min kæreste er også væk hjemmefra i den her uge og næste uge, og det kan mærkes. De er nogle små banditter! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hej Line
    Jeg kan 100 % relatere til det du skriver.
    Herhjemme har vi det på præcis samme måde.
    Især lige nu, hvor han er syg og jeg har haft ham hjemme fra dagpleje hele ugen.
    Han tester mig hele tiden og åbner alle skuffer i køkkenet, piller ved mine pynteting og kravler op på spisebordsstolene.
    Jeg føler hele tiden jeg er efter ham og man kan se på ham at han udemærket godt ved han ikke må, men han bliver ved uanset hvor mange gange man siger “Nej” eller “av av” 😔😭- Nu er han puttet og sidder også bare med den mest dårlige samvittighed over jeg ikke har lavet andet end skældt ham ud 😥

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Helle. Ja lige præcis! Jeg går stadig hjemme med Theodor, så det kan godt blive nogle lange dage en gang imellem, og så føler jeg virkelig, jeg siger nej hele tiden. Men det er vel bare endnu en fase, fordi man, som du skriver, kan mærke de tester en af 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har fået min menstruation igen!