Lidt billeder fra vores sommerferie

Skal jeg stoppe med at have min blog?

Jeg kan lige så godt være ærlig. Jeg har længe gået og overvejet at lukke min blog ned, ikke fordi jeg vil stoppe med at blogge og dele ud af min hverdag, men mere om jeg skal stoppe med at have en blog og kun fokusere på min Instagram. Men jeg kan simpelthen ikke beslutte mig.

Hvis jeg stopper med at have min blog og lukker ned for den, vil mit fokus være 100% på min Instagram profil. Jeg vil skrive længere tekster til mine IG opslag og dele langt mere der, end jeg gør nu. Jeg vil jo komme til at dele ALT der, som det eneste medie 🙂

Bloggen har jeg alle dage haft for at kunne skrive mere og dybere, og for at dele ud af min hverdag, mit liv som personlig træner, selvstændig og som mor. Jeg elsker at dele træningsprogrammer, opskrifter, livets op og nedture som mor, og generelt bare om mit liv som mig. Jeg har ikke min blog for at tjene penge, og er langt fra der, hvor jeg ville kunne leve af at have bloggen.

Nu har jeg altså brug for din hjælp! Skal jeg stoppe med at have min blog eller skal jeg forsætte?

32 kommentarer

  • kaj

    ja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Line
    For at være helt ærlig synes jeg, at du er mega god på Instagram, og at din blog “bare” er et supplement? Jeg kan vildt godt lide at følge dig på Instagram, fordi du er god til at lave stories og videoer med din træning. Det fungerer meget bedre dér end som skrift i et blogindlæg. Jeg håber, at du vil se min kommentar som konstruktiv kritik – for du er bestemt ikke dårlig til at blogge! Jeg synes bare, at din styrke er på Instagram, og så kan du måske prioritere at bruge dine ressourcer der i stedet for på to medier? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne. Tak, det er god feedback, den er jeg glad for og det giver bestemt mening 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg læser også kun på din blog, når der er nogle emner, som jeg synes er interessante. Ellers er jeg helt klart mere til IG, men, heller ikke de alt for lange tekster under billederne. Dem hopper jeg hurtigt over. Hvis du ikke rigtig bruger din blog så meget og føler en “stress” over at skulle skrive opslag, så skip den og fokuser, som du selv siger, mere på IG. Du er så god til at fange folks interesser der alligevel 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Michelle. Tusind tak 🙂 Jeg er mere eller mindre også kommet frem til at lade bloggen få en pause og bruge den hvis jeg føler for det, og dermed fokusere endnu mere på IG.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Jeg foretrækker helt sikkert de længere indlæg på bloggen.
    Formatet fungere bedre til længere tekster og jeg kan godt lide når du f.eks. sætter billeder ind i teksten så det passer sammen, hvor det på IG er samlet i et galleri i toppen. Giver ikke samme effekt. Håber du fortsætter 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Beholder du din hjemmeside? 😊 Altså med priser osv? For så kan du jo ligge træningsprogrammer ud der og så kun have Instagram. Jeg læser ikke blog. Læste kun dette opslag fordi du skrev du havde brug for hjælp 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Rebecca. Ja, jeg har to hjemmesider: en til bloggen her og en til info og priser på træning. Det er hver sit, så kan ikke helt samle det mere end jeg gør lige pt 🙂 Men tak for dit svar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg syntes ikke du skal lukke bloggen ned. Lange tekster på IG er tit svære at læse pga den tætte tekste. Der syntes jeg bloggen er nemmere at læse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg synes du skal fokusere på en app/side.
    Jeg ville personligt få stress over både at køre Instagram og samtidig blogindlæg.
    For så at sige, læser jeg aldrig blogs og jeg ville nok foretrække kun at have Instagram hvis jeg var dig. Så kan du have fuldt fokus ét sted.
    Jeg slettede selv min Snapchat, da jeg kun ville have Instagram. Synes det hele blev dobbelt op og for stressende.
    Pause fra de sociale medier eller sortering til kun et sted kan virkelig anbefales! Det giver en helt anden ro i maven 🙂 !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ida. Tusind tak for din besked, det er lige præcis sådan jeg har det – altså, at jeg gerne vil samle det hele lidt mere få steder end flere steder. For lang tid siden slettede jeg også selv min snapchat (har den stadig, men kun privat brug) og kunne koncentere mig om IG stories i stedet for. Tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Jeg foretrækker faktisk ig- profiler uden blogs men læser blogindlæg hos de ig-profiler jeg nyder at følge. Men jeg ville nok ikke komme til at savne din blog hvis du deler tilsvarende mere på ig 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg læser stort set aldrig blog, men jeg følger trofast med på insta.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Læser på bloggen når du linker til den, ellers føler jeg troligt med på insta.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg synes ikke du skal lukke din blog ned, det ville være ærgerligt, elsker at kunne følge med begge steder:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg følger både Instagram og bloggen. Instagram for at følge med i hverdagen og bloggen for at finde træningsprogrammer – og dem er jeg virkelig glad for (og vil helst ikke undvære).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Amalie. Tak fordi du følger med, og fedt du kan bruge træningsprogrammerne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Jeg synes ikke du skal lukke din blog ned, da det er rart at kunne kigge dine gamle blogindlæg igennem og læse dem igen. Det kan man ikke på samme måde på Instagram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Olivia. Jeg lukker den bestemt heller ikke ned, jeg tror bare mit fokus bliver mere på IG og så har jeg altid bloggen i baghånden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg kan personligt bedst lide Instagram frem for blogindlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg er heller ikke til lange tekster på IG, men elsker derimod at følge med på bloggen. Jeg læser den igennem bloggersdelights site og klikker ind på (stort set) alle dine indlæg. Så håber, at du vil fortsætte med at blogge 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg er generelt ik til alt for lang skrift på Instagram, synes teksten bliver for bette og for tæt😂 samtidig læser jeg kun på bloggen, når du linker til den om et emne jeg gerne vil læse. Det er da heldigvis ret tit. Ved ik om du kan bruge det svar til ret meget. Men kort og godt, så synes jeg det er rarere at læse længere indlæg på bloggen fremfor Instagram.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt billeder fra vores sommerferie