4 Workouts til hjemmetræning

Uge 25 – status på min graviditet

60% af min graviditet er gået, og om 12 dage er der 100 dage til termin, men altså hvem tæller, haha? Jeg får tit spørgsmålet, hvad der er anderledes ved den her graviditet i forhold til første gang. Der er 2 ting, jeg især synes er anderledes.

  1. Jeg har en krudtugle på 2,5 år
  2. Vægten stiger hurtigere og maven vokser hurtigere

Da jeg var gravid med Theodor, havde jeg god tid til at slappe af, når jeg var træt og kom hjem fra arbejde. Vi havde en helt anden hverdag, da det bare var Patrick og jeg. Nu er det rimelig anderledes, og vores lille bandit kræver en del energi og overskud, da der er godt gang i ham. Jeg vil så gerne være frisk, lege og løbe hele tiden, men jeg er godt nok træt (vi sover SÅ dårligt) og maven begynder at være lidt i vejen. Men jeg gør mit bedste 🙂

Mine sko er fra Klædeskabet, og du får 10% rabat med koden lineh10

Allerede da jeg var knap 12 uger henne følte jeg mig så oppustet, og så er maven ellers vokset hurtigt. Det samme med vægten, den stiger rimelig hurtigt. Jeg fødte i uge 38 (37+0) og tog 10 kg med Theodor, men kan godt se, jeg ikke helt kan holde vægtøgningen dernede. Jeg har i dag taget 7,4 kg på. Vægten sagde 67 kg, da jeg fandt ud af jeg var gravid i november måned (startvægt var 70 kg med Theodor). På en måde, så påvirker det mig ikke, hvad vægten fortæller, for så længe jeg har det godt og lillebror har det godt, så er det jo fuldstændig ligegyldigt. Men jeg kan mærke, jeg lige skal acceptere, at jeg tager mere på denne gang. Måske det er meget normalt at have det sådan?

Jeg sætter kæmpe pris på, at jeg stadig kan træne og være så aktiv, som jeg er. Jeg går min. 10.000 skridt hverdag, og så træner jeg ca. 4 x ugen (en blanding af cardio og styrke) i alt fra 30 min. til 60 min. for at holde mig sund og stærk. Jeg kan ikke løbe langt mere, men holder mig til intervalløb af ca. 30-60 sek, det gør ikke ondt.

Alt i alt har jeg det godt, og nyder min graviditet. Hvad med dig, der læser med, og som også er gravid: hvor langt er du og hvordan har du det?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 Workouts til hjemmetræning