Coronakrise og graviditet

Status på Theodor, i vuggestue eller ej?

Sidst jeg opdaterede bloggen og jer, skrev jeg, at vi ville holde Theodor hjemme. Mest fordi det var, hvad jeg følte var rigtigt og fik anbefalet. Men det var før, der kom retningslinjer og en plan fra hans vuggestue. Nu er situationen lidt en anden, og Theodor har i den her uge, været i vuggestue tirsdag og torsdag formiddag.

Jeg synes stadig det er en svær situation at være højgravid under Coronakrisen, og samtidig synes jeg det er synd for Theodor, at han skal være så meget hjemme, og ikke se eller lege med andre børn. Jeg har godt kunne mærke det på ham, når vi har gået tur og set andre lege, så har han stået og kigget længe efter dem. Og det går altså lige i mit mor-hjerte.

I samråd med min læge, så er planen derfor, at han kommer i vuggestue tirsdag og torsdag fra kl.8-11:45, da jeg har hold kl.10, og samtidig kan få arbejdet i det timer. De er ude i grupper af 5 børn med 1 voksen, og jeg henter ham inden han skal sove lur, så han sover hjemme i hans egen barnevogn. På den måde føler jeg også, at vi tager de forbehold vi kan, og samtidig gør det mig glad, at han får set nogle børn og leget med dem i et par timer. Han har dog været ret ked af det, når jeg har afleveret, og er utrolig mor-syg. Men det ser jeg nu ikke noget galt i – vi har jo været meget sammen lige siden første dag af Lock Down (kan slet ikke huske hvornår eller hvad dag vi er på, haha). Men det er et godt stykke tid. Det går heldigvis over, så får jeg billede af pædagogerne af Theodor der leger og er glad igen, kort tid efter jeg er gået.

På en eller anden måde, ved jeg også bare, at det bliver en hård start på en normal hverdag, når det sker, efter lillebror er kommet til verden. Men han skal jo på et tidspunkt tilbage til at være der i hvert fald alle ugens dage, om det så forsætter med kun at være formiddage, det må vi se. Lige nu er det 2 dage, og så må vi se hvad de næste uger bringer i den her Coronakrise-tid.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Coronakrise og graviditet