"Er du afhængig af at træne?"

5 personligheder der inspirerer mig…

IMG_4264

Der er ingen tvivl om, at jeg bliver inspireret af rigtig mange personer – både på de sociale medier men også i sociale sammenhæng. Jeg kunne nævne rigtig mange personligheder, men 5 af dem, som påvirker mig i mit arbejde, som personlig træner og coach, og til at leve et sundt og aktivt liv er:

Cecilie Lind

cecilie_lind_personal_trainer_01

Cecilie er en kæmpe inspiration for mig. Både som veninde, men også som iværksætter og selvstændig. Hun har hjertet på det rette sted, og jeg beundrer hendes viljestyrke, drive og hjælpsomme personlighed. Cecilie og jeg har samme tilgang til træning og sundhed; det skal være sjovt og ikke føles som en sur pligt at hverken træne eller spise sund mad.

Mette Lyngholm

mette

Mette er en af de piger, som jeg har fulgt i længst tid på Instagram. Lige siden jeg første gang faldt over hendes profil, blev jeg inspireret til selv at træne og spise sundt, og Mettes altid skønne smil smitter. Jeg var så heldig at møde hende og tilbringe 2 uger på Marbella Fitnesscamp sidste sommer, og lige siden har jeg altid kunnet regne med hendes hjælp, når det hele har været lidt op af bakke for mig. Mettes tilgang til sundhed og træning, er ligesom Cecilies, lig min egen.

Linnea Moos

Linnea-Moos

Hvis der er en jeg ser op til, og som kan sparke røv når det gælder træning, så er det Linnea. Hold kæft hun er sej! Linnea inspirerer mig til at give den gas til træning og prøve grænser af. Hendes syn på den sunde og aktive livsstil er vildt inspirerende, og der er ingen restriktioner eller noget der hedder enten-eller. Der er ikke så meget pis med Linnea, og det filter – som hun ikke har, det beundrer jeg. Det er ærlighed, når det er bedst.

Philip Munk

Philip_munk_8

Philip aka Rebelsport_ er min personlige træner, og har været det siden december sidste år (2015). Lige siden da, har Philip inspireret mig i min træning og virkelig rykket mine grænser. Aldrig havde jeg troet, at personlig træning ville give mig det, som jeg får ud af at træne hos ham, både som personlig træner selv men også som perfomance udøver. Philips tilgang til træning, elsker jeg: det skal være sjovt og hårdt – og passe til den enkelte. Efter hver træning og ved hver video Philip deler på Instagram, føler jeg mig inspireret til at prøve nye øvelser af. Desuden er Philips tilgang til sundhed og kost, ligesom Cecilie, Mette & Linneas, at der ikke er noget, som er forbudt og at der skal mad til for, at vi kan træne og give os max.

Matilde Trobeck

matilde helse

Helse Matilde, som du nok bedst kender hende som, er i den grad også en af dem, som inspirerer mig til at elske mig selv, min krop og være glad for det jeg har. Hun formår at rykke til rigtig mange fordomme og lader sig ikke slå ud, trods modstand fra andre (piger), der nedgør hende. Matilde har et dejligt syn på sundhed og træning, og hun inspirerer mig til at hvile i mig selv og sætte pris på det jeg har. Matilde er desuden også et meget ærligt menneske, og har delt ud af hendes sorg og livshistorie, hvilket jeg beundrer helt vildt.

Jeg kunne som sagt nævne mange flere, der inspirerer mig! Hvem inspirerer dig til at spise sundt, træne og have det godt? 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Er du afhængig af at træne?"