Kæmper du med motivationen?

Inspiration til hårde, effektive løbeintervaller!

Først og fremmest: hvis du træner i et center, hvor de har en skillmill aka Curve treadmill, så tøv ikke med at løbe på det. Det er hverken farligt eller kun for de super-hurtige løbe-entusiaster. Det er for alle 🙂

Skillmill har ingen motor, og netop det er blandt andet med til at gøre det pisse hårdt at løbe på, men virkelig også effektivt og med til at presse dig til at yde dit max. Så snart du løber og fx skal spurte eller løbe så hurtigt du kan, så gør du det uden at indtaste en fart du tror, du max kan løbe, som på et alm. løbebånd (håber det giver mening?) På den måde, kommer du virkelig til at løbe, så hurtigt du kan! Læs mere om Skillmill i mit tidligere indlæg.

Jeg veksler mellem 3 forskellige typer for løbeintervaller når jeg løber på skillmill:

  • 10 x all out sprint/30-45 sek pause
  • 8-10 x 10 sek sprint/20 sek pause
  • 5-10 x 10/20/30 sek (spurt 10 sek, lunte 20 sek, gå 30 sek)

De her type intervaller er gode at løbe uden for, men du kan altså med stor fordel løbe dem på skillmill 🙂

Prøv dig frem! Første gang du løber på skillmill vil du opleve det føles lidt mere ujævnt, og at du bliver trukket bagud. Det kræver god stabiltet, og du bruger derfor kroppen langt mere end ved et alm. løbebånd.

I videoen løber jeg all out sprint sammen med min kæreste. Vi skiftes til at løbe 10 ture hver. Min rekord blev 22,2 km/t og han nåede 25 km/t 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kæmper du med motivationen?