45 min fullbody program!

5 gode råd til træning for gravide

“Må du godt træne, selvom du er gravid?” “Ej, du må da ikke løbe med en baby i maven?” “Er det nu også godt at få pulsen så højt op, som gravid?” “Kan du ikke tabe barnet, hvis du træner?”

Spørgsmålene er mange, og jeg får dem ugentligt fra andre gravide eller mødre, der er bekymret. Men en ting er sikkert: du må gerne træne, som gravid. Det er desværre en udbredt myte, at vi gravide kvinder ikke må træne eller at vi kan skade fosteret i maven ved at træne. Men bare rolig, gravide må gerne træne, og det gavner kun foster, din krop og fødsel. Dog skal man selvfølgelig tage sig sine forbehold, lytte til kroppen og søge læge eller jordmoder, hvis man er i tvivl.

Før jeg blev gravid trænede jeg 5-6 gange om ugen, og det var en blanding af styrketræning, løb og intervaltræning. Min krop er derfor vant til belastningen og til at få pulsen højt op under fx intervalløb. Da jeg blev gravid, blev jeg selvfølgelig selv lidt i tvivl, men jeg søgte hjælp i Mette Lyngholms bog ‘Gravid & fit’, og forsatte derfor min træning, fordi jeg ikke skulle være bekymret eller ændre særligt meget til at starte med.

Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på, at træning for gravide er helt okay, og der give jer mine 5 bedste råd dertil:

  1. Træning og daglig motion hjælper på kvalmen. Det kan være hårdt at komme af sted, men for mig hjalp det helt vildt, bare at få trænet i 30-40 min, selvom jeg skulle slæbe mig af sted de første 3 måneder. Hvis du ikke ved hvad pokker du skal træne, så bare start et sted. Fx med 10 min på crosstraineren, 10 min på air bike og 10 min. på stair masteren. Hvis du så har mod på mere kan du lave lidt styrketræning også.
  2. Du må gerne forsætte med at træne, når du bliver gravid. Lad være med at starte på en ny træningsform, men bliv ved med det du har været vant til. Skru lidt ned for tempo, lyt til kroppen og hold de pauser, som du har brug for.
  3. Har du ikke trænet før du blev gravid, men vil du gerne i gang, så træn øvelser, hvor du bruger din egen kropsvægt. Du kan fx også begynde at svømme.
  4. Sænk tempoet og drop tanken om at sætte nye pr’er (personlige rekorder) i løft eller spurter. Jeg har selv skullet ‘sluge et par træninger’, hvor jeg bare har haft lyst til at give den en over nakken og se, hvad kroppen kan. Men det nytter ikke noget, da jeg ikke vil råde dig til at udsætte den for al for høj en belastning.
  5. Lad være med at spise lige inden træning eller al for tæt på. Jo længere henne i graviditeten du kommer, desto mindre plads er der til mad i maven, og det kan give kvalme, sure opstød/halsbrand eller i værste tilfælde at du kaster op. Når jeg tager til Row (1 times roning) om morgenen, så sørger jeg for at drikke en masse vand, men spiser højst en halv banan eller håndfuld rosiner, hvis jeg føler mig sulten. Det samme om eftermiddagen, hvis jeg skal træne. Det kan jeg ikke med for meget mad i maven samtidig med, at baby ligger og sparker og fylder godt.

Jeg håber i kan bruge mine råd, og kom gerne med feedback eller dine egne råd. Det kan være de kan hjælpe en anden i samme situation 🙂

img_1235

Billedet er taget i uge 27+0. Jeg er nu 34+0 henne i dag. Mit tøj er fra Reebok, find det her og mine Reebok Floatride sko her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

45 min fullbody program!