Home sweet home!

Det er nu en dejlig følelse, det at komme hjem igen. Jeg blev i går eftermiddags indlagt til observation i 24 timer, efter noget af et cykelstyrt (læs indlægget her). Alle prøver og scanninger viser, at lillemanden har det rigtig godt inde i maven, og at jeg er sluppet rimelig heldigt fra mit styrt. Jeg har kun 3 bittesmå skræmmer, men kan ane et blåtmærke på højre lår, og det er det. Men fuck det! Det vigtigste, og det der har været det aller vigtigste hele tiden, er vores lille dreng og hans velbefindende.

I går nåede jeg at købe en Jellycat bamse, den er jo så sød og blød. 

Jeg blev sendt hjem her til eftermiddag efter en sidste scanning, der viste at jeg har en del plukveer, men som jordmoderen sagde; “om 2 dage kan du godt føde”. Og det er rigtigt. På søndag er jeg 37+0 uger henne (uge 38). Så jeg tager den med ro resten af aftenen og håber kroppen (og ikke mindst mine plukveer) er klar på en 3 km gåtur i morgen, hvor jeg sammen med en masse af andre skønne mennesker skal støtte Knæk Cancer. Det kan du læse om her og støtte, hvis du vil 🙂