Intervaltræning - ny ugentlig udfordring!

En almindelig dag i mit nye liv som mor…

Mit liv og min hverdag er uden tvivl blevet helt anderledes siden jeg blev gravid, men i den grad også siden jeg fødte Theodor d.29/10. Før skulle jeg ikke tænke over hvornår jeg kunne spise, sove, arbejde, træne, stene Netflix, slappe af og hygge med Patrick eller ses med veninderne. Som mor er det bare noget heeelt andet, og alt kræver planlægning. Og så har jeg bare måttet acceptere, at søvn ikke er noget jeg får mest af lige i øjeblikket…

En hverdag lige nu ser nogenlunde sådan her ud:

Vi står op mellem kl.7-8, hvor Theodor vågner og er sulten (igen!) Formiddagen går med at spise morgenmad, mens Theodor sover. Nogle gange tager en kort formiddags lur på 1 time, andre gange 2 timer og nogle gange vil han slet ikke sove. Jeg når ofte at spise morgenmad, tjekke mails, skrevet blogindlæg, tjekket online klienter og rydde op. Og hvis det lykkes, får jeg tøj på! Hvis jeg skal træne, så er det her jeg gør mig klar, for så kan vi nemlig gå når han har fået mad og ren ble på, og vi har hygget lidt med en masse lyde og grimasser.

Jeg får trænet mellem kl.12-14, alt efter hvornår vi kommer ud af døren. Hvis jeg ikke skal hen og træne mens han sover, så går jeg en tur med barnevognen i 1-1,5 time. Det er også her han sover mest sammenhængende. Vi prøver at få handlet stort ind hver søndag eller mandag, men hvis vi mangler noget, så får jeg det købt ind når vi går tur.

Eftermiddagen går med at være sammen med Theodor når han er vågen, hvor jeg prøver at aktivere ham med lyde, grimasser og bevægelse (samme som formiddagen går med). Jeg ammer ham ca. hver 3. time, nogle gange går der kun 2 timer, men det kommer an på hvordan han sover og om han bare er helt umulig. Ligesom der også kan gå 4 timer mellem hvert måltid, men det er sjældent. De fleste dage tager han en lur mellem kl.15-17. Patrick kommer hjem ved 16-17 tiden, medmindre han skal hen og træne eller til fys-behandlings hos Nikolaj fra Fysio360 (han brækkede benet tilbage i april og går stadig til behandling for det).

Heldigvis har jeg en kæreste der er god til at lave mad, og Patrick er som regel den, der laver mad til os. Vi spiser mellem kl.18-20, alt efter hvordan det hele lige flasker sig. Vi prøver at tilpasse det med, at Theodor sover, men ellers skiftes vi til at sidde med ham, da han ikke helt vil ligge for sig selv under sit aktivitets stativ endnu.

Vi prøver at skabe en god aften/natte rutine allerede nu, og derfor får Theodor nattøj på ved 19-20, tiden, og når det kommer til at han skal ammes ved 21 tiden, så gør jeg det liggende i sengen. Så falder han nemlig bedst i søvn, og ja, jeg er også rimelig klar til at sove allerede der. Lige nu sover han stadig kun i 2-3 timer ad gangen i løbet af natten, hvor jeg ammer ham når han vågner.

dsc_9955x

Det er nogenlunde sådan vores dage ser ud. Nogle dage sover han mere end andre, men han har endnu ikke sovet mere end 4 timer i streg (hvilket kun er sket en gang hjemme på Bornholm i julen). I går formåede vi at komme til tiden til brunch event kl.9, selvom jeg måtte børste tænder og ordne næsten alt med Theo på armen. Han ville bare ikke ligge for sig selv, haha. Men vi nåede det 🙂

Det jeg synes er hårdest lige nu er, at når jeg har en ledig stund, så er der 1000 ting jeg gerne vil gøre på en og samme tid. Arbejde, blogge, sove, rydde op, slappe af… Men det kan jeg ligesom ikke, så jeg prøver at nå så meget jeg kan. Ligner min dag mon andre, der også er på barsel?

Det hele kommer til at ændre sig og se lidt anderledes ud i næste uge, hvor jeg starter Mor & barn hold. Her skal Theodor og jeg træne sammen med 4 andre mødre hver tirsdag og torsdag kl.11-12:15. Og jeg glæder mig!! Der er stadig plads, hvis du vil være med? Læs her.

dsc_9820x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intervaltræning - ny ugentlig udfordring!