#5 Mandags intervaller

Vores musthave til baby de første 3 måneder

Det er så vildt, at det allerede er over 3 måneder siden jeg fødte Theodor. I søndags blev han 14 uger gammel. Shit! Tiden flyver altså bare af sted, synes jeg. Og lille Theo udvikler sig så meget, nærmest hver dag, synes jeg han kan lidt mere. Dog kæmper vi stadig med nattesøvnen… Jeg har 2 gange sovet 4 timer i streg siden han kom til verden, ellers er jeg oppe ca. hver anden time for at amme og få ham til at falde til ro igen. Lige nu, så slår han ud med arme og sparker med sine små ben, total urolig, og især om aftenen/natten. Vi prøver at svøbe ham i en stor stofblee (swaddle), men han er en lille udbryder bandit, og kommer ret nemt ud af den lille puppe. Men vi bliver ved, og ser om det ikke kan blive en succes 🙂

theo-bobles

De første 3 måneder er der dog nogle ting, som virkelig har været en lifesaver for os, og jeg vil gerne give dig et par gode tip med på vejen, hvis du selv står med en nyfødt, er gravid eller snart skal føde.

Vores helt klare favorit, og som vi har brugt SÅ meget er Sleep carrier fra Najell. Den er mega god! Theodor sov i den i starten, både på sofaen, i vuggen og i barnevognen. Hvis vi skal af sted til noget, så kommer han i den og så i barnevognen. Den er genial, fordi den er så nem at bære rundt på, og så kan den slås ud til en madras, som han kan ligge og lege på. Jeg har ham også i den når jeg er henne og træne.

najell

De fleste ved nok godt, at der skal en del stofbleer til, når man får en baby. For ja, der bliver brugt et par i løbet af en dag. Min søster kom med et rigtig godt tip, fordi lort fra babyer bare farver og er svære at få rene og pæne igen. Derfor er de hvide kun til når han skal skiftes, og de farvede er til gylp. Jeg har købt en 8-pak fra Pippi, da jeg syntes luftballonerne var søde 🙂

Hvis du skal amme om vinteren, så husk at pakke dine bryster godt ind. Jeg gik en lang tur med barnevognen, og havde ikke fået uld indlæg i bh’en, og det resulterede i at jeg frøs og fik brystbetændelse. Og det betød, at jeg kom på antibiotika, som kan give nogle babyer problemer med maven. Jeg har købt dem her.

For Theodor, har det været godt at få en slyngevugge at sove i. Her finder han ro, og kan godt tage en lur på 2-3 timer. Nogle gange skal han dog vugges næsten hele tiden, men jeg synes dog, at han sover godt i den. Jeg købte den brugt af en, der skrev til mig på Instagram, men du kan altid søge på app’en Reshopper, hvor de sælges brugte og billigt. Vi har den slyngevugge her.

Inden for de sidste par uger har Theodor gerne villet ligge og kigge på sit legetøj, der hænger på hans aktivitetsstativ. Jeg kan som regel godt ligge ham, og nå at tage tøj på, børste tænder og rydde lidt op imens. Så kan jeg høre ham pludre og ramme legetøjet. Jeg har købt det her aktivitetsstativ, med legetøj på fra Lamaze.

Min veninde Cecilie, der har lille Charlie, tippede mig om kyllingen fra Bobles til at træne nakken og ryggen. Den er (åbenbart) meget populær for de små babyer til at træne på, og jeg kan allerede se det virker godt for Theodor (se første billede). Vi fik fisken i dåbdsgave, og jeg er ret vild med serien i den grå marmor.

Jeg kunne blive ved med at nævne flere ting, så som forskellige typer sutter og suttesnor, en masse body’er, en god barnevogn (vores er fra Stokke), en dragt hvor du kan lukke af til hænder og fødder. Men ovenstående er noget af det, vi ikke har kunnet undvære 🙂 Hvis du selv har noget, som du synes er et must til en baby, så skriv det endelig i en kommentar.

2 kommentarer

  • Eva

    Vi er RET glade for vores Tula bæresele 🙂 Ja, faktisk har vi ikke haft gang i barnevognen de sidste 3 uger! En bæresele er bare SÅ praktisk, specielt når man bor på 5. sal 🙂 Og så regner jeg stærkt med, at vores nyindkøbte Hevea bidepanda bliver det næste hit, nu hvor tænderne snart er på vej!
    Lav endelig flere af disse indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Eva. Åh ja, det må være dejligt med en bæresele når man skal så højt op 😉 Vi bruger den også en gang i mellem, den vi har fra Stokke. Jeg skal huske dit ønske om lignende indlæg, det er fedt at høre, at det kan bruges 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#5 Mandags intervaller