Jeg følte mig fravalgt..

.. Af min egen søn. Det lyder måske mere alvorligt end det er, men sådan havde jeg det virkelig. I lørdags blev Theodor ramt af feber, samtidig med snot, hoste og minus søvn. Han havde absolut ikke sovet hele fredagen og natten til lørdag, så det var en meget overtræt lille mus, der startede lørdagen hårdt ud allerede fra kl.04:20 med at græde. Og så ville han ikke ammes. Han skreg bare, hver gang vi prøvede at ligge ham til. Normalt kan jeg berolige ham eller trøste ham ved at amme ham og give tryghed, men det ville han bare ikke. Det var virkelig hårdt, og jeg følte mig så magtesløs og ked af det. Det er første gang vi oplever, Theodor syg, og selvom det langt fra er slemt som andre sygdomme, så var det stadig en hård dag. Theodor var bare ikke sig selv, og faldt kun helt til ro hos Patrick, som heldigvis var hjemme.

Vi gav ham en Panodil (i rumpen) ved 13 tiden (jeg ringede til min svoger der er læge, som sagde OK til at vi gav ham en på 125 mg selvom han kun vejer 7 kg), og gik så en lang tur med barnevognen, hvor han fik sovet i 2 timer. Det hjalp! Da han vågnede lykkedes det at få ammet ham på det ene bryst, og han begyndte at blive sig selv igen. Feberen varede ved resten af aftenen, og inden sengetid fik han en Panodil igen, og sov faktisk okay den nat (blev kun ammet 2 gange).

Det var den lørdag. Og en af de hårde af slagsen! Nu har vi både prøvet, at jeg har været syg og Theodor har været syg. Jeg synes godt nok det var hårdt selv at være ramt af 40 i feber, opkast og hovedpine, hvor jeg intet kunne end at ligge ned og amme Theodor, mens Patrick så måtte tage ham bagefter. Det var også en lørdag. Så nu må de næste weekenderne gerne være uden sygdom 🙂

Jeg er stadig SÅ glad for mine gravide-billeder. Den mave! Det er enormt overvældende at tænke på, at vores lille Theodor har ligget derinde <3

Du kan se indlægget med billederne her.

Læs også hvordan jeg undgik strækmærker, klik her.