Hvordan mon vores sommer bliver?

2 år, 2 kg og en fødsel til forskel…

Mange ting kan man sige om badevægten, men jeg har de sidste måneder lært at blive venner med den, og acceptere dens dagelige og ugentlige humørsvingninger. For ja, din vægt vil svinge fra dag til dag, og du kan veje 1 kg mere eller mindre bare et døgn efter du har vejet dig sidst.

For 2 år siden tabte jeg 12 kg på 3 måneder, men når jeg ser tilbage, så var det en hård proces. Både fysisk og psykisk. Jeg spiste 1.200 kcal dagligt, og trænede som en gal, både styrketræning og en masse løb. Jeg var meget bundet af at holde mig inden for de 1.200 kcal dagligt. Men jeg er glad for, at jeg var igennem det forløb, fordi jeg erfarede så meget. Jeg indså, hvor hårdt det er at ændre nogle vaner, at spise mindre end man er vant til og at kæmpe efter et mål. Det gjorde mig super stærk i at kunne vejlede og sætte mig i mine klienters sted. Men jeg vil aldrig og har ALDRIG sat nogle af mine klienter, så langt ned i daglige kcal. Det er simpelthen ikke nok mad. Og det vil jeg bevise med mit forløb hos Daniel. 

foer-efter-2-aar

Til venstre er fra marts 2016 og billedet til højre er fra i dag maj 2018

Jeg vejer nu næsten det samme, som jeg gjorde da jeg havde tabt mig de 12 kg tilbage for 2 år siden. Jeg sluttede på 63,4 kg, og i dag vejer jeg 65,6 kg (i morgen kan det være jeg vejer 66, men sådan er det, og til de nysgerrige er jeg 1.76 cm høj). Meget er der sket de sidste 2 år, og for 7 måneder siden fødte jeg mit første barn. Så her står jeg 2 år senere, som mor og 2 kg tungere end dengang. Og hvad er så anerledes?

Først og fremmest spiser jeg langt mere og er stærkere, hvilket også kan ses. Det laveste jeg har været nede på de sidste 3 måneder er 1.700 kcal dagligt, og lige nu er jeg på vej mod de 1.900-2.000 kcal. Jeg styrketræner 3 x ugen, og er begyndt at løbe 2 x ugen, når tiden er til det, og ellers er jeg til Row i The Wolf Pack Gym. For 2 år siden trænede jeg hver dag, og sørgede for at have lavet 1 times daglig motion (jeg gik til ALT). Nu går jeg ture med Theodor og rammer de 12.000-15.000 skridt dagligt, men det er ikke af pligt, men fordi Theodor skal sove og jeg nyder at gå med ham.

Mere træning er derfor ikke nødvendigvis bedre. Jeg holder flere hviledage nu end jeg har gjort før, jeg sover også mindre og søvn har en stor indvirkning på vægttab, så jeg er ret stolt af, at det har kunnet lade sig gøre alligevel. Jeg spiser mere mad, og spiser det jeg har lyst til. Jeg forbyder ikke mig selv noget, og har jeg lyst til kage, slik eller is, så spiser jeg det. Jeg ved bare, at jeg så måske skal spise lidt mindre til morgenmad eller aftensmad, for at have ekstra plads til kcal fra is eller slik. I sidste ende er det nemlig blot kcal-regnskabet, der skal gå op. Du skal forbrænde lidt mere end du spiser, for at tabe dig.

Jeg er utrolig glad for begge mine forløb, som jeg har været igennem. De har hver især gjort mig stærk og til den jeg er i dag, og jeg føler mig utrolig godt klædt på, når jeg skal coache og vejlede mine klienter. Jeg er i den grad også glad for, hvor jeg er i dag og hvordan jeg har det med min krop, min kost og min træning. Den dér balance vi så fint taler om, den har jeg sku’ fundet! 🙂

foer-efter-2-aar2

Til venstre er fra marts 2016 og billedet til højre er fra i dag maj 2018

5 kommentarer

  • C

    Er du virkelig 1.76 høj?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Nu rammer jeg sikkert helt ved siden af – for healthy skinny bitch er sikkert din veninde. Men jeg må sige at den kost hun præsenterer som værende normal sund er decideret skræmmende for mig. De fleste aftensmåltider er under 400 kalorier. Det burde næsten være dobbelt så højt for at man kan få den nødvendige næring, hvis man ikke ønsker vægttab. og de 2000 kalorier er sat til en kvinde der ikke laver særlig meget motion – hvis man træner dagligt/ofte er 1200 kalorier meget lidt energi til motoren.

    jeg bliver bare bekymret over, at det er det bloggere præsenterer for andre kvinder som værende normalt og sundt. for et liv på 1200 kalorier og en times daglig træning må slide på kroppen i det lange løb.

    Derfor er jeg glad for sådan et indlæg her om at man er blevet klogere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • K

      Jeg sad med præcis samme tanke i går, da jeg læste fitliving! Jeg synes simpelthen, at det var/er dybt uansvarligt, at en chefredaktør og personligtræner repræsenterer sådan et syn i et blad, på blogs, i egen bog og på Instagram!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pernille. Du rammer ikke ved siden af, dog er Sara en bekendt veninde, men jeg har en helt anden holdning når det kommer til kostvejledning. Jeg er glad for det forløb jeg havde og det jeg opnåede, men det har også gjort mig klogere. Og det synes jeg kun er på sin plads at dele med jer 🙂 Jeg er sikker på, at Sara hjælper mange med den måde hun vejleder på og jeg ved hun har hjulpet mange, og vi har alle hver vores måde at gøre det på, og det skal der være plads til 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan mon vores sommer bliver?