Sådan gik mit CPH Half Marathon!

I søndags løb jeg mit første halve marathon i Københavns gader, og det var noget af en oplevelse! Jeg løb sammen med min storesøster, som er en ret sej løber, og vi havde ikke på forhånd aftalt at skulle følges ad, men vi løb 16 km sammen. Herefter valgte hun at sætte tempoet lidt op på de sidste 5 km, det havde jeg ikke overskud til. Jeg løb over målstregen og nåede det på 1:53:10, med en pace på ca. 5:19 min/km. Langt bedre end forventet, og det er jeg faktisk hammer stolt af 🙂 Jeg havde dog et par kriser før og undervejs, der næsten gjorde, at jeg gav op.

Natten til søndag, sover Theodor nærmest ikke. Han har ondt i ørene og græder. Jeg får 3 timers søvn, altså ikke 3 sammenhængende timer, men i alt den nat, og da vi står op 6:30, har jeg lyst til at tude og droppe at løbe. Men, jeg giver ikke bare sådan op, og tænker, skid hul i manglende nattesøvn, jeg gør det!

Da vi når 12 km, altså lige efter vi er halvvejs, bliver jeg ramt af smerter i maven i venstre side. Det er som om, der er en kniv, der bliver stukket ind i siden, og det gør virkelig ondt. Jeg vælger at fokusere på min vejrtrækning og holde hovedet koldt, men jeg synes godt nok, der er langt til mål og de 21,1 km. Tempoet formår jeg dog at holde sammen med min søster, og efter 2 km, forsvinder den værste smerte, og jeg føler heldigvis overskud igen. Men jeg vil gerne indrømme, at jeg virkelig overvejede at stoppe op og give op – men et eller andet sted, var der en stædighed, der sagde NEJ, ligesom om morgenen! Og det er jeg glad for 🙂

Efter vi runder skiltet med 19 km, hvor Theodor og Patrick står og hepper (vi bor lige ved Strandboulevarden), begynder mange løbere at falde om. Jeg føler de falder på stribe. Om det er dehydrering, at de har løbet for hurtigt, ikke spist nok, det ved jeg ikke, men de falder i hvert fald om. De første ambulancer begynder at komme. Jeg bliver faktisk lidt panikslagen, og mega bange for selv at falde om, så tæt på målstregen. Altså vi snakker om lige inden den sidste km!! Jeg føler ikke jeg har det dårligt, men jeg ved godt min krop efterhånden er godt presset, så jeg sætter mit tempo lidt ned, fokuserer på vejtrækning og løber roligt i mål. Jeg kunne med garanti have haft en bedre tid, måske endda kommet i mål 1-2 min. før, men for mig var det bare ekstremt vigtigt at gennemføre.

Optakt til CPH Half – what to do?

Jeg er så glad for, at jeg løb sammen med min søster og fik den oplevelse sammen med hende. Om lørdagen, dagen inden, løb jeg en stille og rolig 5 km, og det tror jeg kun var godt. Jeg havde nemlig lidt tunge ben lørdag, efter min hviledag fredag, og jeg tænker, at jeg godt kunne have haft tunge ben søndag, hvis jeg ikke havde løbet lørdag. Det ved jeg jo ikke, men det er i hvert fald noget jeg vil anbefale, hvis du ligesom mig, er vant til at træne og træner meget. Ellers vil jeg klart anbefale, at du løber den sidste løbetur 5-6 dage før selve løbet. Til morgenmad fik jeg 2 tykke skiver surdejsbrød med ost og nutella, og en chokolade croissant, og aftenen inden spiste jeg lasagne og godt med bland-selv-slik 🙂 Der var tanket godt op!

Løb du? Hvordan gik det?

Smilet var stort, da vi kom over målstregen. Men føj jeg fik det skidt lige bagefter. Det tog en lille time før jeg var mig selv igen uden kvalme og ondt i lænd.