Når håbet føles latterlig langt væk

Weekend-getaway før 12 uger som alenemor

Åh.. Jeg har haft den mest fantastiske weekend! I fødselsdagsgave fra Patrick, fik jeg en hotelovernatning med spa & champagne, 3-retters menu og morgenbuffet på Hotel Griffen, og det var heldigvis for 2 personer (så fik han jo også selv glæde af den gave, haha!). Og det har været intet mindre end fantastisk og tiltrængt med alenetid og selvforkælelse.

Vi fik det fineste værelse med havudsigt, var i spa’en i 3 timer – der var intet ur, og det var ikke tilladt at have mobiler med, hvilket faktisk var rigtig rart. Maden og vinen var SÅ lækkert! Jeg vågnede selvfølgelig kl.4:30, som jeg plejer, men sov videre til 6:30. Vi spiste os mætte i den gode morgenmadsbuffet og sluttede af med en lang gåtur langs kysten, inden jeg smuttede til Nexø for at hente Theodor hos mine forældre, og Patrick kunne pakke imens.

Og ja, det var en lidt øv dag i dag også, fordi Patrick skulle af sted til Nykøbing Falster. Her skal han de næste 10 uger (12 uger ialt pga ferie og helligdag) være på skole. Han kommer hjem i weekendenerne, det bliver dog bare kort, da det tager pokkers lang tid fra Bornholm til Nykøbing Falster.. Men sådan er det, og vi har hele tiden vidst, at den tid ville komme. Patrick har 3 skoleophold á 10 uger tilbage, og det her er det første ud af de 3, inden han er færdig som VVS’er december 2020. Og jeg glæder mig så meget! Men lige nu handler det om, at vi skal få det til at fungere væk fra hinanden, og jeg vil støtte ham så godt, jeg kan <3

Udsigten fra hvor vi spiste, og så kan man lige ane den udendørs spa, der er sammen med den indendørs lige nedenunder

Mine nye fine kjole fra Ellos

Min flotte nye top er fra Only, købt via Ellos på tilbud

 

Vores ophold på Hotel Griffen er ikke sponsoreret, det er Patrick selv, der har betalt for det.

2 kommentarer

  • Eva

    Ih, hvor Theo ligner dig på billedet af dig i sengen😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Eva. Ja, jeg hører tit, at Theodor ligner mig. Men stædig som sin far, haha 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når håbet føles latterlig langt væk