Har du mistet? Du er ikke alene

Jeg er nærmest tom for ord. Aldrig har jeg modtaget samme mange beskeder og kommentarer på mine SoMe fra andre kvinder, der også har mistet. Nogle har delt deres historie med mig, og flere har rørt mig dybt. Andre føler ikke de kan tillade sig at være kede af det, fordi de har mistet tidligt i deres graviditet. Men uanset, hvornår du mister, så er det OKAY at være ked af det og føle sorg. Det er også helt okay ikke at være ked af det. Vi tackler sorg forskelligt, men der skal være plads til at tackle det, lige som du vil og har behov for.

Det er bare vigtigt, at vi er åbne om det og bryder tabuet. At miste et barn, både under graviditet og efter er hårdt. Det er hårdt på forskellige måder og grader. Fra du ser de to streger på graviditetstesten, bliver du pumpet med hormoner og dine forestillinger, følelser og tanker kører af sted med 110  km/t.

Rigtig mange, inklusiv mig selv, siger: “det er naturens gang, der har været noget galt med fosteret og derfor har kroppen har udskilt det.” Men selvom jeg godt ved, det er naturens gang og er glad for, at min krop selv har kunnet klare det, så er det stadig rigtig hårdt og ikke mindst ubehageligt.

Mange har også skrevet, at kroppen nu er så KLAR på at blive gravid, så vi skal prøve igen med det samme. Det er også vores plan, men hvornår er kroppen klar? Hvornår ved man, at kroppen har udskilt alt (blod, klumper, foster osv.)? Hvornår er det sikkert at prøve igen? Spørgsmålene er mange, måske du kan svare på dem? <3